Vil du høre mere, så tag til Thisted: Eller vent 18 måneder

(Foto: Formand for Høreforeningen, Majbritt Garbul Tobberup. Fotograf: Henrik Frydkjær.)

Er du, eller kender du en af godt 300.000 borgere, der har brug for høreapparat, så har du formodentlig hørt om ventetid for en undersøgelse.

Den længste i landet er lige så lang som to graviditeter – 18 måneder. Det er i Nykøbing Falster.

Sammenlignet med det, så bryder Thisted lokalklinik lydmuren i mere end én forstand. Her tager det kun tre uger at komme til undersøgelse.

Ventetiderne de forskellige steder i landet kan læses på Høreforeningens hjemmeside. Her står også ventetiderne, hvis man har et kompliceret høretab, som ikke kan behandles på en lokal klinik.


Ventetider på første undersøgelse, udvalgte klinikker, ukompliceret høretab:

  • Thisted lokalklinik 3 uger
  • Hobro lokalklinik 12 uger
  • Hjørring lokalklinik 17 uger
  • Aarhus lokalklinik 67 uger
  • Randers lokalklinik 35 uger
  • Esbjerg 5 uger
  • Sønderborg 7 uger
  • Nykøbing Falster 73 uger

Efter undersøgelse er der mellem tre til otte ugers yderligere ventetid på at få høreapparatet udleveret. Det viser et svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Ulempen ved at bede om at blive henvist til en høreklinik langt fra hjemmet er, at apparaterne også skal justeres, efter de er udleveret. Så det kan blive til flere lange rejser.

Det kan være svært for ældre, påpeger formanden for Høreforeningen, Majbritt Garbul Tobberup, som har kæmpet med de lange ventetider i årevis.

Formand for Høreforeningen, Majbritt Garbul Tobberup. Foto Henrik Frydkjær.

Der sker...

Artiklen kan læses med abonnement. Skriv til abonnement@nordtinget.dk