Radikale freder private opholdssteder – og 1300 nordjyske job

(Henrik Vinther. Foto: Folketinget)

Regeringen har ingen udsigt til flertal for at forhindre private i at drive sociale opholdssteder og trække et overskud ud. Et forbud mod de private opholdssteder har socialminister Astrid Krag (S) endnu mindre udsigt til trods mange måneders forhandlinger med sine støttepartier.

Dermed skulle over 1000 nordjyske arbejdspladser, som angiveligt var i farezonen, nu være i sikkerhed.

Radikale Venstre, det ene af regeringens støttepartier, vil ikke være med til et meget hårdt indgreb.

“Det bliver ikke med vores stemmer, at der bliver forbud mod private opholdssteder,” siger Henrik Vinther (RV), som er ordfører på sagen i Folketinget.

“Det skal være muligt at få forrentet sin investering”, siger han også.

Samtidig går han ind for, at der bliver et stærkere tilsyn med opholdsstederne, deres kvalitet og deres økonomi.

“Kvalitet er også, at man bruger pengene til formålet, ikke til Jaguarer,” siger han.

Socialdemokraten Camilla Fabricius har tidligere sagt, at det som udgangspunkt var et spørgsmål, om et opholdssted kan være privat ejet, “så du eller jeg ejer et opholdssted og kan trække profit ud til at købe en Audi,” .

Hun var ikke umiddelbart at træffe for en kommentar til den radikale udmelding.

Historier om såkaldte børnehjemsbaroner har næret de røde partiers modstand mod private opholdssteder. Ekstra Bladets har skrevet om en virksomhed med flere bosteder og to millioner kroner årligt til ejeren i løn, inden han solgte firmaet med over 100 millioner kroner i...

Artiklen kan læses med abonnement. Skriv til abonnement@nordtinget.dk