Foto Folketingets tv.
Af Esben Agerlin Olsen.
De nordjyske kandidater Mette Frederiksen (S) og Inger Støjberg (DD) står til at høste mange personlige stemmer ifølge en undersøgelse.
I Nordjyllands storkreds får Inger Støjberg 18 procent og Mette Frederiksen 21 procent af stemmerne blandt de nordjyske vælgere, der vil stemmepersonligt.
Det viser en måling af Kantar Gallup for aviserne Berlingske og Nordjyske.
Hvordan kan det nu være, når de samme personer i flere tilfælde er taget i at have det nogle gange meget svært ved at holde sig til sandheden. Valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg kommer med en forklaring lige om lidt.
Først lidt forhistorie.
Senest har Mette Frederiksen, statsminister, sagt i tv, at nedslidning er en forudsætning for at få Arne-pension (tidlig pension). Sandheden er, at det er antallet af år på arbejdsmarkedet, som er kriteriet.
Et brev fra Udbetaling Danmark til en ansøger, der manglede 21 dage i arbejde for at blive en Arne, har sat det helt på plads. Politisk ordfører Rasmus Stoklund har ligefrem indrømmet over for Berlingske, at “Nedslidning er i sig selv ikke et af de objektive kriterier.”
Tilsvarende har statsministeren for nylig sagt i en tv-debat, at Konservative ville fyre 40.000 offentligt ansatte med den konservative økonomiske plan.
Der er højst tale om, at antallet af offentligt ansatte bliver gradvist reduceret, altså ikke fyringer, som statsministeren sagde. Dels er tallet noget lavere ifølge flere eksperter.
Inger Støjberg har på sin side fået Instrukskommissionens ord for, at hun flere gange løj over for Folketinget. Kommissionen kalder det “urigtige” oplysninger. Det gælder sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar, som en rigsret senere idømte Støjberg to måneders ubetinget fængsel for.
Valgforsker Johannes Andersen, som er tilknyttet Aalborg Universitet, mener, at de to førende, nordjyske kandidater agerer forskelligt.
Han starter med, at minde om, at der er offentligthed i et demokrati, fordi alt skal gå ordentligt til. Idealet er, at beslutninger bliver truffet på et oplyst grundlag, som sikrer fredelige løsninger af konflikter via kompromis.
Noget andet er politik i praksis.
“Udfoldelsen af demokratiet er kampen for interesser. I den kamp forsøger alle partier grunlæggende at iscenesætte en virkelighed, der passer til, at de kan opnå magt,” siger Johannes Andersen.
Hidtil har samfundet kunnet håndtere ordentlighed og offentlighed på den ene side – og manipulation og slet skjult spil på den anden side.
“Men med jævne mellemrum bliver vi mindet om, at det er to størrelser, som i praksis er svært forenelige. Det er her Mette Frederiksen agerer lige nu. Hun gør, hvad hun kan for at iscenesætte virkeligheder, så kan give hende en positiv opmærksomhed.”
Det var velvalgt og med fuldt overlæg, at statsministeren nævnte den konservative plan, som hun gjorde, mener forskeren.
“Hun gør det, fordi hun vil tvinge de konservative til hele tiden at korrigere. I sig selv er det en afsløring. For så er de nede i det usle spil om at iscenesætte en virkelighed, som passer til dem,” siger Johannes Andersen.
Hun vil gerne have Konservative til at fremstå på en bestemt måde.
“Det er en del af en veludviklet politisk kommunikationsstrategi, som skal bringe hende i en positiv position, hvorfra hun kan sige, at uanset om de er 40.000 eller 30.000 offentlige arbejdspladser, så er det det, der sker. På den måde har man leveret en gevinst til sig selv.”
Johannes Andersen kalder det en kalkuleret politisk strategi, som et stort partiapparat hjælper til med. Det taler til overbeviste socialdemokrater og kan tale til nye vælgere, der måske synes, at Mette Frederiksen er god til at lede landet.
Kun halvdelen eller en tredjedel af vælgerne følger ifølge Johannes Andersen så meget med, at de bliver opmærksomme på de urigtige oplysninger, der i folkemunde hedder løgn.
Mette Frederiksen har – paradoksalt for nogen – selv angrebet løgnen i den offentlige debat.
Under folkemødet i sommer sagde hun i en podcast, at “jeg oplever et skred i den offentlige debat. En ny tendens er jo, at man kan stille sig op og sige ting, som er helt forkert uden, der sker noget. Helt omkostningsfrit kan man bare påstå noget om andre mennesker.”
“Og det bliver trykt i avisen. Journalisterne gengiver det. Der er ingen, der ligesom siger “hov, er det nu rigtigt, det du siger” eller “har du noget at have det i?”, sagde Mette Frederiksen i podcasten.
Støjbergs strategi: Følelser
Inger Støjberg har en helt anden strategi ifølge Johannes Andersen.
“Hun spiller på følelser. Hun har ingen idé om, at hun skal udvikle et velgennemtænkt politisk program. Hun spiller på følelsen af, at hun er blevet uretfærdigt behandlet den ene gang efter den anden. Hun spiller til folks almindelige oplevelse og følelse af, at de også er blevet uretfærdigt behandlet – at samfundsudviklingen er gået forbi dem eller har snydt dem og efterladt dem med ar, efter at den lokale brugs er flyttet, afstanden til sygehuset og alle sådan nogle ting,” siger forskeren.
Inger Støjberg spiller på følelsen af at være svigtet i en retfærdig kamp for en anstændig, almindelig, borgerlig tilværelse.
“Hun indrømmer at have løjet, men “jeg har kæmpet en retfærdig kamp”, systemet åbenbart ikke vil have.
Føler vi os ikke alle uretfærdigt behandlet, hvis nogen lyver op i ansigtet på os ?
“Det kommer an på grunden til, at de gør det. Hvis jeg føler det samme som Inger Støjberg, og jeg godt er klar over, at hun har løjet i sagen om “barnebrude”, kan jeg godt føle, at hun har kæmpet en god kamp. Målet helliger midlet.”
Det er den logik, der gælder i politik.
“Det handler om magt. Det handler ikke om demokratiet. Du stiller spørgsmålet på demokratiets grundlag. Det er ideelt af dig (grin). Men er også politik i lortet. Der er nogen, vi holder mere med end andre,” siger Johannes Andersen.
Mangeårige medlemmer af Socialdemokratiet ser også gerne gennem fingre med at høre mindre end sandheden fra deres egne ledere, mener han.
“Det er i dén grad en del af det politiske liv,” siger Johannes Andersen.
Så jeg er bare en naiv demokrat ?
“Ja, det er simpelthen det, du er.”
Hvad med dig selv ?
“Jeg er også en naiv demokrat. Som forsker har jeg forsøgt at forsvare demokratiet mod alt for grove manipulationer. Så jeg er lige så idealistisk, som du er engang imellem.”
Samfundsforskeren mener, at noget rykker i øjeblikket, når det gælder evne og vilje til at tale til folks følelser og fordomme og med et højt hævet flag om retfærdighed som i Støjbergs sag.
“De ledende politikere lærer lidt af hende nu. Hun er fremtidens politiker.”
Taler du ikke om ren populisme?
“Jo. Det er det. Af mange gode grund er populisme nok et skældsord for demokraten. For politikeren bliver det en større og større selvfølgelighed – de metoder, man bruger.”
Hvad ender det med. Det har jo ført frygtelige steder hen før i tiden?
“Det kan det sagtens gøre. Det ender med, at det bliver sværere og sværere, at holde fast i grundlaget i politik som noget varigt.”
Socialdemokratiet har en nøje tilrettelagt strategi for sin kommunikation, mener Johannes Andersen. Det kan også handle om følelse. Udsagn om Arne-pensionen – nedslidning eller anciennitet – vælges efter, hvad der passer i situationen, blot for at efterlade folk med den rigtige følelse.
Han tvivler i øvrigt på, at Mette Frederiksen selv udskriver valg nu. Hun vil tvinge de radikale til at vælte sig. Hullerne i gasledningerne i Østersøen kan så bruges til at fremstille de radikale som uansvarlige, hvis de fremtvinger valg i sådan en situation.
