Derfor siger Dansk Folkeparti nej til 1000 kroner til pensionisterne

ANALYSE

Muligvis rækker 1000 kroner kun til en enkelt sko, sådan som Lars Løkke Rasmussen (V) antydede i 2013 i folketingssalen, hvor han mente, at 2000 kroner rakte til et par

Lars Løkke Rasmussen (tv) mente, at 2000 kroner rakte til et par sko. Foto Folketingets tv.
Artiklen stod første gang på nordjyske.dk 15. juni 2020

Muligvis kan en pensionist godt købe et helt par sko for de 1000 skattefrie kroner – i engangsbeløb – som regeringen og et stort flertal i Folketinget blev enige om natten til mandag. For at sætte gang i økonomien efter nedlukningerne skal der pumpes penge ud.

Folk med arbejde får (deres egne) tre ugers feriepenge, som først skulle have været udbetalt ved pensionsalderen. For den typiske lønmodtager skulle blive til hele 15.000 kroner efter skat – eller hele 15 par sko af samme kvalitet som pensionistens.

Men lidt har jo også ret, så hvorfor i alverden har Dansk Folkeparti – som gerne vil være pensionisternes og ældrecheckens parti – sagt nej til 1000 kroner ?

Fordi andre på overførselsindkomst får det samme beløb, herunder udlændinge, som er flygtet fra deres eget land. Dem vil Dansk Folkeparti ikke støtte. Så hellere sige nej til 1000 kroner til pensionisterne og markere sig.

Og det er endda en gratis markering, for det store flertal i Folketinget gennemfører de 1000 kroner alligevel.

For nylig, på grundlovsdag, kom Dansk Folkeparti med endnu en overraskelse. Partiet vil nu helt ud af EU.

Overfrakken skal af

Vi bliver inden for påklædning, for partiets formand, Kristian Thulesen Dahl vil “af med den tyngende overfrakke, som EU er.”

Forklaringen på begge markeringer er, at hans parti er på retur. Stærkt på retur. Under seks procent af vælgerne ville vælge Dansk Folkeparti i den seneste måling fra Voxmeter for Ritzau. Så lavt har partiet aldrig været før.

Socialdemokratiet har overtaget det meste af partiets udlændingepolitik og endda indført DF’s længe ønskede grænsekontrol med henvisning til corona. Nye Borgerlige markerer sig med endnu hårdere udlændingepolitik.

Det er slut med de gyldne tider, hvor Dansk Folkeparti kunne veksle sin støtte til en borgerlig regering til udlændingestramninger og flere penge til pensionisterne. Problemet med dramatiske meldinger er, at de kan blive opfattet som desperate råb om opmærksomhed og i sig selv bekræfte desperationen.

Samtidig er den borgerlige lejr splittet og uden udsigt til at genvinde det tabte terræn, som Dansk Folkeparti engang kunne stå på toppen af. Konservative og Venstre er med i regeringens genopretningsaftale, der får drøje hug af borgerlige profiler som de tidligere ministre Søren Pind (V) og Ole Birk Olesen (LA). Sidstnævnte kalder de 1000 kroner for “postkasserød socialisme”, der skal købe købe stemmer.

Af Esben Agerlin Olsen