ANALYSE
Læren fra minksagen er: Hverken Mette Frederiksen (S) eller Lars Løkke Rasmussen (M) har smag for advokatundersøgelser. Og ansvar er noget, der ligger et andet sted.
Jakob Ellemann-Jensen (V) har sagt, at hans rolle som daværende forsvarsminister også skal undersøges i sagen om de unødvendigt hurtigt købte israelske kanoner.
Det kan se sympatisk ud. For han kan ende med at sidde med Sorteper.
Mon statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil være lige så villige til at blive kikket i kortene ?
Altinget har afsløret, at deres to ministerier var meget indblandet i sagen, da Danmark sagde ja til købet. Derfor virker det som et relevant krav fra oppositionen, at de to ministerier også skal undersøges.
Men Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen vil næppe lade en advokatundersøgelse omfatte deres ministerier.
Her er grundene:
Hvad skulle de få ud af det? Det vil indebære en unødig risiko for, at de kommer til at stå i et dårligt lys. De har eget flertal til at sige nej.
Lars Løkke Rasmussen lovede inden valget, at der skulle være en tilsvarende advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i minksagen. Det løfte byttede han med en plads i regeringen. Dermed fjernede han flertallet, som fandtes for en advokatundersøgelse af sagen, hvor lovhjemlen kom, lang tid efter at alle mink var aflivet.
Hvorfor skulle Lars Løkke Rasmussen pludselig se en værdi i en advokatundersøgelse, som endda kunne være ufordelagtig for ham selv ?
Hvorfor skulle Mette Frederiksen pludselig kunne se, at hun kunne vinde noget på sådan en undersøgelse ?
Begge politikere er kendt for at kunne skifte mening i en fart – men kun hvis det er til deres egen fordel. De bliver sjældent rost for at “tage en for holdet”.
Hvis de endelig sagde ja til en undersøgelse i kanonsagen, hvorfor så ikke minksagen ?
Læren fra minksagen
Jørgen Grønnegaard Christensen, tidligere professor i statskundskab, har sammenlignet minksagen med kanonsagen.
Erfaringen fra minksagen viser, at Statsministeriet gerne blander sig kraftigt i, hvad der foregår i andre ministerier. Det fik slettet noget i den tekst, som regeringen fik forelagt.
Ansvaret for beslutningerne ender imidlertid i fagministerierne. Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, forklarede under afhøringen af hende i Minkkommissionen sidste år, at ministerstyret jo er indrettet sådan, at fagministeriet har ansvar for at råbe op, hvis noget er galt på deres område.
Det blev bekræftet, da Mogens Jensen (S) røg som minister. De to af hans embedsmænd, som faktisk advarede mod manglende lovhjemmel, sidder alene tilbage med advarsler.
Barbara Bertelsen, som spillede en aktiv rolle i sagen, har fået slettet sin advarsel igen af en styrelse, som er under hende. Hendes sms´er fra den tid blev som bekendt også slettet fra hendes egen telefon.
Det ligner en arbejdsfordeling, hvor Mette Frederiksens højre hånd, Barbara Bertelsen, fortæller, hvad der skal gøres. Andre tager ansvaret for fejl.
Derfor er det meget sandsynligt, at ansvaret for eventuelle fejl i købet af israelske kanoner bliver placeret alene i og under Forsvarsministeriet, hvorunder kanoner trods alt hører.
Jakob Ellemann-Jensen kan ikke miste sin post som forsvarsminister, for det er han ikke længere. Han kan ende med Sorteper af en art – men regeringen har som bekendt flertal, så det bliver nok ikke værre end at tabe i kortspil.
Af Esben Agerlin Olsen
