ANNONCE

Derfor blev Mogens Jensen ikke kulturminister

KOMMENTAR

Hvis man mener det alvorligt med, at alle skal have en chance til, hvorfor i alverden blev Mogens Jensen (S) så ikke kulturminister ?

Mogens Jensen (S) kan mange roller. Her ses han i rollen som tjener for Kristian Heegaard (RV), som netop er trådt ud af Folketinget.

Han har et godt humør og må efterhånden være kommet sig oven på at have taget alle tæskene i mink-affæren.

I det corona-nedbankede kulturliv ville de elske manden fra Mors. De ville tage imod ham som en af deres egne – hvad den nu afgåede Joy Mogensen fra Roskilde vist aldrig rigtigt opnåede.

Hvad kan Mogens Jensen? Han kan lyde som Poul Nyrup Rasmussen (tidl. statsminister) til underholdningen under middagen på de socialdemokratiske kongresser i Aalborg. Han kan være sjov og skabe kontakt.

Og i København, hvor de ikke skal tro de er noget, har han vist kongeligt skuespil ved julerevyen på Christiansborg. Han kan tolke en stemning og en figur og give det videre, så folk griner. (Vi ser et øjeblik bort fra sager om pelsdyr)

Ane Halsboe-Jørgensen (S). Foto fra Folketingets tv.

Har Ane Halsboe-Jørgensen fra Fjerritslev de samme kvaliteter ?

Kan – og vil – Ane Halsboe-Jørgensen lave en parodi på Mette Frederiksen ?

Vi har oplevelsen til gode.

Ane Halsboe-Jørgensen kan nok lyde som statsministeren, loyalt, meget loyalt. Men vil det være god, ønskværdig kunst, som løfter nationen og bringer os sammen ?

Måske søger Mette Frederiksen slet ikke de kvaliteter, som Mogens Jensen har skaffet sig, siden han skabte skuespil for sine skolekammerater på Mors.

Det kan være, at statsministeren slet ikke er interesseret i, at der bliver grinet af hende og stillet spørgsmål – som skulle være et af formålene med kunst og kultur.

Eller også presser hun bevidst Mogens Jensen til på næste kongres at klæder sig ud og giver den gas som kvindelig statsminister. Der vil være noget egnsteater over det, et udtryk som en anden tidligere statsminister, europæeren Helle Thorning-Schmidt (S), kom galt afsted med at bruge, så det lød mindre pænt.

Nu er Helle Thorning og alt hendes Europa langt væk. Egnsteater er godt, som håndboldhaller og makrelmadder. Og det er tydeligt på billeder, at publikum går langt mere opløftet hjem fra en EM-fodboldkamp end fra Verdensballet og opera ved en tilsandede kirke i Skagen.

Forvirret ? Så vent til underholdningen på næste socialdemokratiske kongres.

Af Esben Agerlin Olsen