Hvelplund på nakken af SF

Regeringens to røde støttepartier er stødt frontalt sammen efter beskeden om, at regeringen vil stoppe sygeplejerskerners strejke ved lov.

Tætte partiledere. Mette Frederiksen (S) og Pia Olsen Dyhr (SF), marts 2017.

Det kræver tre fjerdedeles flertal i Folketinget at hastebehandle forslaget. SF støtter hastebehandlingen på to dage, selv om SF ikke støtter selve indgrebet.

Det fik den nordjyske gruppeformand Peder Hvelplund (EL) til tasterne sent onsdag aften. Han kunne bare ikke forstå SF.

Torsdag sagde SF’s gruppeformand Jacob Mark, at han onsdag også havde haft lyst til at være standhaftig, da partiet er tungen på vægtskålen. Men det ville kaste landet ud i 30 dages yderligere konflikt i stedet for to dage mere.

Jacob Mark (SF). Foto fra Folketingets tv.

Det ville have kostet endnu mere for sygeplejerskernes strejkekasse og ramt patienterne hårdt. Og det ville ikke have virket, mente han.

“Fordi vi har en offentlig danske model, som er dysfunktionel. Der ville sidde det samme store flertal, som ikke ville finde de penge,” sagde han i folketingssalen.

SF og Enhedslisten har foreslået forskellige milliardbeløb, som skulle stilles til rådighed til fordeling mellem flere grupper, herunder sygeplejerskerne.

I stedet vil regeringen sammen med støtte fra de borgerlige partier nedsætte en lønstrukturkomité, som skal se på ulighed i løn mellem mande- og kvindefag. Den får ikke en pose penge på forhånd til fordeling.

Dansk Folkeparti står sammen med SF og Enhedslisten om at stemme imod regeringsindgrebet, fortalte beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) under debatten i Folketinget torsdag.

Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Foto fra Folketingets tv.

“Regeringen ville lade sygeplejerskerne køre kassen tom,” sagde han.

“Regeringen har ikke på nogen måde lyttet til sygeplejerskerne. Tjenestemands reformen fra 69 har skabt problemet,” sagde Bent Bøgsted.

Den gamle reform får skyld for ulige løn.

Den socialdemokratiske regering har flertal for selve lovindgrebet trods den manglende støtte fra to støttepartier og Dansk Folkeparti.

Det er nu anden gang, at Mette Frederiksen (S) står for et indgreb i en konflikt, bemærkede Jens Rohde, Kristendemokraterne. Første gang var i 2013 under lærerkonflikten, da den nuværende statsminister var beskræftigelsesminister.

Jens Rohde, Kristendemokraterne. Foto fra Folketingets tv.

Af Esben Agerlin Olsen