Corona-epidemien rammer særligt hårdt personer med udenlandsk baggrund. Hver fjerde af de indlagte med corona-sygdommen covid-19 er enten selv født i udlandet eller har en forælder, som er født i udlandet, Europa inkluderet.
Personer med udenlandsk baggrund er dermed klart overrepræsenteret blandt de indlagte, da personer med udenlandsk baggrund generelt kun udgør 14 procent af befolkningen. Knap to tredjedele af de 14 procent stammer fra “ikke vestlige” lande.
Den høje andel af de indlagte fremgår af et nyt svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til folketingsmedlem Liselott Blixt (DF).
Ministeren siger til Nordtinget, at der kan være flere grunde til, at smitten bredte sig i områder i Aarhus og på Vestegnen ved København, mens smitten ellers var lav i samfundet.
“Der er mange årsager til det. Det kan være boligformer. Det kan også være vanskeligheder ved at tage anbefalingerne til sig,” siger han.
“Desuden er det en epidemi, der kommer fra udlandet. Der er en del udenlandsk arbejdskraft, som også har haft smitten med og er blevet indlagt.”
“Nu kan vi se, at det ikke længere er få geografiske steder eller etniske grupper, der har smitten. Den er i hele samfundet,” siger ministeren.
Har der været informeret godt nok sprogligt, også over for nogle, der måske ikke kan læse?
“Det er noget af det, vi må evaluere. Jeg ved, at Sundhedsstyrelsen har gjort en kæmpe indsats for at oversætte til andre sprog og sammen med kommuner på blandt andet Vestegnen for at finde ambassadører, som har gennemslagskraft i de etniske miljøer for at fortælle, hvor vigtigt det her er. Der er gjort en stor indsats, men om det er nok, vil jeg ikke dømme her. Men der er en masse, vi kan lære af det,” siger Magnus Heunicke.
Generelt er der sundhedsmæssigt en etnisk og social slagside, som der er det i pandemien, mener han.
“Hvad der har virket i pandemien, kan vi tage videre i sundhedsvæsenet generelt,” siger Magnus Heunicke.
Fra begyndelsen af epidemien i Norditalien har læren været, at “hvor folk bor tæt sammen på lidt plads har der været meget smitte,” siger ministeren.
At hver fjerde af de indlagte har været med udenlandsk baggrund er et gennemsnit for perioden marts-november. I marts, da landet lukkede delvist ned første gang, havde 16 procent af de indlagte udenlandsk baggrund. I august var andelen helt oppe på over halvdelen, 57 procent af de indlagte.
SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er enig i, at der er en åbenlys sammenhæng mellem smitte og hvor tæt man bor.
“Når man bor mange sammen, smitter man lettere hinanden,” siger hun.
Indvandrere, som bor tæt, kan have svært ved at afsætte plads til at isolere et smittet familiemedlem i den ene ende af huset.
Konservatives nordjyske sundhedsordfører Per Larsen, peger på kommunikation til grupper, som måske ikke ser så meget danske medier.
“Jeg synes, det skal undersøges, hvad årsagen er til, at det er gået så galt for de grupper. For det kan vi ikke være tjent med. Der bør ikke være stor forskel på, hvordan forskellige befolkningsgrupper opfører sig eller tager det ind og agerer,” siger han.
“Der kan være noget med, at flere generationer bor sammen. Så er det klart, at man har større risiko for at blive smittet.”
Torsten Gejl (ALT), mener, at tallene kan vise et behov for at gøre en særlig sproglig indsats over for bestemte grupper, både når det gælder test og den kommende vaccine.
Der er i alt 815.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Knap to tredjedele stammer fra “ikke-vestlige” lande.
Af Esben Agerlin Olsen
