Vi abonnerer på Nordtinget: Ulla Astmann (S), regionsrådsformand. Per Clausen (EL), rådmand. Christian Friis Bach (RV), folketingskandidat. Per Larsen (K), folketingsmedlem. Leon Sebbelin (RV) borgmester. Susanne Zimmer (Frie Grønne), folketingsmedlem.

Overset kinesisk mistanke for et år siden: Mink er smittekilde

(Foto Wikimedia. Madmarked i Wuhan, november 2019)

I morgen fredag 22. januar er det ét år siden, at Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, sagde, at den dengang nye coronavirus nok ikke kommer til Danmark.

Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, pressemøde Eigtved Pakhus, 21. august 2020.
Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, pressemøde Eigtved Pakhus, 21. august 2020. Foto Nordtinget. ©

– Der er en meget meget lille sandsynlighed for, at der skulle komme en smitte til Danmark, sagde han i en video, som stadig kan ses hos TV2.

Budskabet blev gentaget tre dage senere.

“Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at der er lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark”, skrev styrelsen i en pressemeddelelse 28. januar 2020.

Kinesisk forudsigelse holdt

Kunststig intelligens og algoritmer hos de kinesiske forskere skulle vise sig at have større held med deres forudsigelser end de danske myndigheder.

Tre dage før den beroligende pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen udgav forskerne en videnskabelig artikel med større relevans for Danmark, end nogen formodentlig forestillede sig dengang, 25. januar 2020.

Madmarked Wuhan, mistænkt for at være arnested for covid-19. Foto Wikimedia november 2019.

“Flagermus og mink kan være de to kandidater til reservoir for 2019-nCov”, (det daværende navn for covid-19), skrev forskerne. Deres resultater byggede på kunstig intelligens og såkaldt deep learning algorithm til forudsigelse af, hvor værter for virus (VHP) kan findes.

Flagermus var tidligt mistænkt for at være smittekilden. Smitten skal være sket på et marked i Wuhan. Bortset fra forskningsartiklen fik mink fik dengang ikke den store opmærksomhed. Men mink blev angiveligt også set på markedet i Wuhan.

Forskerne så noget mere end forbindelse til flagermus.

“Vi fandt, at mink virus viser et infektionsmønster tættere på 2019-nCov,” skrev de ni forskere fra universiteter i Beijing og Hangzhou.

De angiver, at artiklen ikke er gransket af forskerkolleger, såkaldt peer review, men anfører, at det er værd at se nærmere på.

Nyheden blev ikke kun holdt inden for videnskabelige kredse. Den nåede også et større publikum. Det kinesiske, engelsksprogede Global Times omtalte nyheden samme dag, 25. januar.

Det kinesiske Global Times 25. januar 2020.

“Forskning fra Peking Universitet antyder, at mellemværten for den nye coronavirus kan være mink,” skrev netavisen.

Den videnskabelig artikel blev også omtalt på engelsk på videnskabssiden BioRxiv 25. januar, hvor forskere kan fremlægge foreløbige resultater.

Artiklen om mink blev igen omtalt 18. februar af forskere på det schweiziske online medie for videnskabelige dokumenter Springer Link.

Kinas store minkmarked

Kina er ikke alene et stort marked for dansk minkpels. Kina producerer også selv mink i stor skala. Der er 3000 minkfarme i Kina ifølge netavisen Reporterre. Nogle af dem har over 100.000 dyr.

I næsten tre måneder i sommeren 2020 fastholdt den danske landbrugsmyndighed Fødevarestyrelsen, at det ikke var nødvendigt at aflive corona-smittede mink. Der var meget lille risiko for, at mink-smitten i Nordjylland spredte sig til mennesker. Det skrev styrelsen så sent som 2. september i en pressemeddelelse.

Mink. Foto Kopenhagen Fur.

Det skete på trods af, at Statens Serum Institut siden midten af juni havde været meget mere bekymret. Her var frygten, at de omkring 15 millioner mink på over 1000 danske farme kunne være en slags lager eller et reservoir for smitten. Det viste erfaringer fra Holland fra foråret.

Kinesisk forskning overset?

Tilsyneladende nåede mistanken hos de kinesiske forskere i januar ikke frem til det danske myndigheder, selv om oplysninger var tilgængelige på internet.

Den kinesiske mistanke optræder ikke i nogen af de dokumenter, som Nordtinget har fået aktindsigt i fra Sundhedsstyrelsen. I hvert fald ikke i den del af dokumenterne, som ikke er overstreget, hvad meget er.

Eksempel på aktindsigt fra Sundhedsstyrelsen om mink.

Nordtinget har forsøgt at få at vide, hvad sundhedsmyndighederne diskuterede indbyrdes omkring mink og smitte i sommeren 2020.

En ansøgning om aktindsigt blev sendt 6. oktober 2020 til Sundhedsstyrelsen. Den angik “overvejelser, vurderinger, indstillinger og anbefalinger, som er udvekslet mellem Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen” i periode 17. juni 2020 og 1. oktober 2020 om

– muligheden for, at mink smitter mennesker
– aflivning af mink på minkfarme

En tilsvarende anmodning om aktindsigt blev sendt 6. oktober til Statens Serum Institut, som efter flere udsættelser kun har udleveret en lille del af dokumenterne.

Resten af udleveringen er efter råd fra Justitsministeriet blevet bremset med den granskningskommission, som skal nedsættes for at undersøge en helt anden og senere del af mink-sagen. Det gælder statsminister Mette Frederiksens (S) besked 4. november om, at samtlige mink skulle aflives, også de raske og avlsdyr – hvad der ikke var lovhjemmel til.

Af Esben Agerlin Olsen

  ANNONCE