ANNONCE

I Nordjylland bruges knuser til svage kyllinger: “Det går stærkt og er fint”

(Foto Animals Now)

Der er et stykke fra billedet af de søde påskekyllinger til de syge eller dårlige kyllinger, som levende bliver mast mellem to metaltromler, der kører med høj hastighed i en såkaldt knuser.

Kyllingerne er tidligt kasseret som kommende slagtekyllinger, fordi de er for svage.

Knuser på udenlandsk anlæg. Foto Animals Now

I stedet bliver de til pulp – en mos, der bliver destrueret på et forbrændingsanlæg. Nogle steder bliver pulpen til dyrefoder.

Tromlerne kører med høj hastighed og har dupper, som griber fat i kyllingerne, så de ikke kører med rundt. Knuser i Danmark.

Metoden er ved at blive udfaset i Frankrig over for hanekyllinger, som det ikke kan betale sig at opdrætte til slagtning og som bekendt ikke kan lægge æg. Metoden bliver forbudt i Frankrig med udgangen af 2021, sagde den franske landbrugsminister Didier Guillaume i oktober 2019.

Knuseren er ikke særligt kendt i Danmark, men den er godkendt af de danske myndigheder og EU. Det er faktisk også den mest skånsomme metode, mener den nordjyske embedsdyrlæge Morten Bak Sørensen.

“Det går stærkt og er fint,” siger dyrlægen.

“Fra nu til nu er den ikke genkendelig som en kylling mere.

Morten Bak Sørensen.
Privat foto.

Han foretrækker bestemt denne aflivningsmetode frem for gasning, som er udbredt. Nogle mener, at gasning er nemmere. Den kan også være billigere for et lille rugeri end den dyre højhastighedsknuser.

Fare for ætsning

Når en kylling gasses med CO2 i en beholder, er der ifølge dyrlægen fare for, at den bliver ætset. Hvis der er fugt, bliver CO2 til kulsyre, som kan ætse dyret på slimhinderne, inden det dør.

“Knuseren er absolut den bedste metode, fordi det er hurtigt, og der ikke er ætsningsskader,” siger Morten Bak-Sørensen. Der er mest dyrevelfærd i den metode, mener han.

Det store rugeri i Vrå

Det store rugeri DanHatch i Vrå syd for Hjørring producerer årligt, hold fast: 77 millioner daggamle kyllinger, som skal være slagtekyllinger, altså ikke æglæggere. Hos DanHatch har de en knuser. Den bruges dog kun til en meget begrænset andel af kyllingerne. Det skal måles i promille, fortæller direktør Kristian Kristensen fra rugeriet.

“Knuseren bruges kun til frasorterede/dårlige kyllinger samt æggeskaller m.v. fra selve klækkeprocessen. Andelen af frasorterede kyllinger er kun ganske få promille af den samlede produktion.” skriver Kristian Kristensen i en email.

Der er højst tale om, at 8000 kyllinger årligt havner i knuseren skønner dyrlæge Morten Bak-Sørensen, som kommer på rugeriet.

Rugeriet afliver ikke daggamle kyllinger, som er kønssorteret, oplyser direktøren.

“Inden for produktionen af slagtekyllinger kønssorterer vi kun meget få kyllinger af den samlede produktionsmængde, og når det sker, anvendes både høner og haner i den efterfølgende produktion af slagtekyllinger,” skriver Kristian Kristensen.

Heller ikke i produktionen, som ligger forud for de befrugtede æg, der kommer til DanHatch, bliver daggamle kyllinger aflivet i forbindelse med kønssorteringen, fortæller han. Avlsrugeriet sælger dyrene til opfedning og slagtning.

Fugleinfluenza: 400.000 æg i knuseren

Sygdom kan betyde, at flere dyr – eller næsten dyr – kommer i knuseren. I november 2020 måtte rugeriet sende 400.000 æg i knuseren, fordi de var kommet til rugeriet under mistanke for have fugleinfluenza.

I en del af æggene var der fostre, som var tæt på at være færdige kyllinger. De første skulle efter planen klækkes 20. november. De første kyllinger kom i knuseren 17. november, altså tre dage før forventet klækning.

Hvornår en kylling?

En kylling kommer ud af ægget efter 21 dage. Tre dage forinden er fostret så udviklet, at man kan vaccinere det i ægget.

“Det er ikke levedygtigt, men der vil komme noget ud man vil identificere som en kylling,” forklarer dyrlæge Morten Bak-Sørensen.

At de første af de 400.000 æg kom i knuseren netop tre dage før forventet klækning fremgår af rapporter fra Dansk Veterinær Konsortium og fra dyrlægen, som overværede destruktionen. Foreningen Frit Fjerkræ har fået aktindsigt i dokumenterne og delt dem med Nordtinget.



Fra Risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium, som er dannet af Københavns Universitet/Statens Serum Institut.

Fra embedsdyrlægens rapport om destruktionen af knap 400.000 æg med en del næsten færdige kyllinger i november 2020. DAKA er en destruktionsanstalt for døde dyr.

“Ikke skånsomt”

I foreningen Frit Fjerkræ, som støtter de fritgående høns, blev formanden Finn Jensen overrasket, da han fandt ud af, at der bruges knuser i Danmark.

“Jeg synes ikke, at metoden er skånsom. Normalt bedøver man og så gas. Det bliver også brugt til kalkuner, siger han.

Samtidig undrer han sig over, at Fødevarestyrelsen tilsyneladende ikke har medregnet de 400.000 destruerede æg i opgørelsen over, hvor meget fjerkræ, der er destrueret på grund af den nuværende udbrud af fugleinfluenzaen, som er det hidtil mest omfattende i Danmark. Ifølge styrelsen er “kun” over 100.000 høns, ænder og kalkuner aflivet på grund af sygdommen.

“Det er som om, man prøver at skjule omkostningerne ved industrilandbrug”, siger Finn Jensen fra Frit Fjerkræ.

EU: Omgående død

EU-reglerne efterlader ingen tvivl, om at knuseren er en god metode. Det kan man læse i en forordning fra 2009 om “beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet”. Her står der om “kværning”.

“Denne metode skal sikre, at dyrene øjeblikkeligt kværnes og dør omgående. Apparaturet skal indeholde hurtigt roterende mekanisk drevne knive eller polystyrendupper. Apparaturets kapacitet skal være tilstrækkelig til, at alle dyr straks aflives, selv om der er tale om aflivning af et større antal dyr.

Af Esben Agerlin Olsen