(Kyllingeknuser på anlæg i udlandet. Foto Animals Now)
At være af hankøn er ingen fordel for en kylling, hvis den er kommet til verden hos en ægproducent. Hanner bliver aflivet, da de som bekendt ikke lægger æg.
I Danmark aflives hvert år 4,5 millioner daggamle hanekyllinger på rugerier, som producerer spiseæg. Kyllingerne gasses med CO2.
Det oplyser landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) i et svar til det nordjyske folketingsmedlem Susanne Zimmer, Frie Grønne. Hun havde stillet spørgsmål på baggrund af en artikel i Nordtinget i april.
Ministeren har fået sit svar fra Fødevarestyrelsen. Den er “ikke bekendt med”, at CO2-aflivning kan give ætsningsskader på kyllingerne.
Oplysningen er i kontrast til, hvad en nordjyske embedsdyrlæge fortæller i artiklen i Nordtinget i april. Her oplyser dyrlæge Morten Bak-Sørensen, at der er fare for, at kyllingen ætses på slimhinderne, når der anvendes CO2. Hvis der kommer fugt i den beholder, hvor kyllingen gasses, kan CO2 blive til kulsyre, som ætser.
Dyrlægen, som kommer på et stort nordjysk rugeri, foretrækker klart, at dyrene aflives i en mekanisk såkaldt knuser. Her knuses kyllingerne mellem to metalruller, som kører i meget høj fart.
“Knuseren er absolut den bedste metode, fordi det er hurtigt, og der ikke er ætsningsskader,” siger Morten Bak-Sørensen i artiklen. Der er mest dyrevelfærd i den metode, mener han.
Der findes tre knusere i Danmark, oplyser ministeren og Fødevarestyrelsen, som igen har sine oplysninger fra fjerkræerhvervet. De tre knusere afliver cirka 65.000 kyllinger årligt. Det drejer sig om “ikke levedygtige eller defekte slagtekyllinger”, står der i svaret til Susanne Zimmer.
Der er forskel på produktionen af æglæggere og produktionen af slagtekyllinger. I svaret fra ministeren omtales knuseren i forbindelse med slagtekyllinger og CO2 i forbindelse med æglæggere.
“Dyr ikke defekte”
“Det støder mig, at der står, at de afliver “defekte” slagtekyllinger. Tænk at bruge ordet defekt om et dyr. Det synes jeg, virkeligt er uetisk. Ting er defekte, ikke dyr,” siger hun.
Susanne Zimmer vil nu høre, hvad organisationerne Dyrenes Beskyttelse og Anima mener om svaret.
“Jeg kan jo ikke vurdere, om Fødevarestyrelsen har ret, når den skriver, at aflivningsmetoderne er godkendte og i orden,” siger hun.
Fødevarestyrelsen og ministeren henviser til en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Ifølge undersøgelsen kan høje koncentrationer af CO2 “udløse afværge reaktioner og opfattes som ubehageligt”. Lave koncentrationer medfører mindre ubehag.
“Fødevarestyrelsen anbefaler derfor at indlede bedøvelsen med en lav koncentration af CO2 og afslutte bedøvelsen og aflivningen i en høj koncentration af CO2,” hedder det i svaret fra Rasmus Prehn til Susanne Zimmer.
Af Esben Agerlin Olsen
