Meningen var at vise åbenhed, da en kyllingefarm i februar installerede to videokameraer, så det var muligt udefra at se live, hvad der foregik inde i stalden hele døgnet.
Hurtigt tog åbenheden tilsyneladende overhånd. Nogle delte livestreamingen på Facebook. Så modtog de, hvad de opfattede som en trussel om sagsanlæg fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Det var svært at forstå for dyreværnsaktivist i Dyrenes Alliance, Maria Nørgaard, som mandag deltog i en konference om dyrevelfærd i København.
“Det var underligt at presse nogen til mindre åbenhed, når det handlede om åbenhed,” sagde hun i en pause under konferencen på hotel Scandic ved søerne.
Forberedte oplæg på konferencen måtte refereres, men ikke debatterne under konferencen, lød det fra ordstyrer og professor i bioetik Peter Sandøe, Københavns Universitet. De 150 deltagere skulle kunne tale frit uden at skulle læse i avisen, hvad de havde sagt.
Sagen om kyllingestalden er derfor beskrevet gennem enkeltvis samtaler i pauser.
“Jeg fik lidt en mistanke om, at de måske ikke ville have, at alt for mange så det på Facebook.”
Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef Anima.
De mange dyreværnsorganisationer og de mange producenter af kyllinger og grise – dagens emne – står ofte meget langt fra hinanden.
Der er gensidig mistillid. Særligt én dyreværnsorganisation burde på grund af sine metoder slet ikke være inviteret til konferencen, lød en korridorbemærkning, som blev trukket tilbage, da Nordtinget bad om en uddybning.
Kyllingestald.dk
Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i dyreværnsorganisationen Anima, beskriver kamera-sagen sådan her:
“Landbrug & Fødevarer satte webcams op i en kyllingestald for at dokumentere forholdene. Alle kunne gå ind på deres side kyllingestald.dk og se en livestream. Nogle lagde det på Facebook. En række af dem fik en form for trusselsmail fra Landbrug & Fødevarer om, at der ville komme retslige skridt imod dem, hvis de ikke pillede det ned, fordi de ikke havde fået tilladelse til at dele optagelserne. Det bevirkede, at mange blev bange for, at skulle slæbes i retten og valgte at pille det ned igen. Den åbenhed, der blev annonceret fra Landbrug & Fødevarer var ikke så åben, at alle og enhver bare kunne dele den uden problemer.”
Men hvis der stod, at man skulle bede om lov, og så ville man få lov, hvorfor spurgte de så ikke bare ?
“I Anima fik vi lov under visse betingelser. Det var lidt besværligt. Jeg tror, det var en korrespondance, der gik over 10-20 mails frem og tilbage. Det andet var almindelige mennesker, som bare delte det. Jeg tænker, at hvis man gerne vil have åbenhed, så behøver man jo ikke sætte benspænd i vejen. Selvfølgelig har man ret til at sikre ophavsret til sine optagelser. Men det harmonerer ikke så godt med, at man også vil signalere åbenhed. Så må man lissom vælge, hvilket ben, man vil stå på.”
Er det en falsk åbenhed ?
“Det er i hvert fald en begrænset åbenhed. Du må gøre alt det her, så længe du gør det på præcis den her måde. Jeg fik lidt en mistanke om, at de måske ikke ville have, at alt for mange så det på Facebook. De ville bare hellere have, at der var nogle få, der gik ind på kyllingestald.dk”
I den sidste ende syntes han, at “det var fint nok”.
“Men jeg syntes, at det var synd for herr og fru Jensen, den lille mand, som gerne bare ville dele noget og så bliver mødt med måske retsligt krav.”
Dusøren, som svandt
Sagen om kyllinger på kamera begyndte med, at Anima i annoncer bad Coop om, at slå stalddøren op og vise, hvordan hurtigvoksende “turbokyllinger” levede deres liv.
Coop var ikke med på at åbne staldøre for tv.
“Af gode gode grunde,” fortæller Thorbjørn Schiønning.
Anima lokkede så med en dusør på en halv million kroner til den, der ville åbne stadldøren. Dusøren skrumpede senere ind til 50.000 kroner.
Her er forklaringen.
“Vi indrykkede en ny annonce med en dusør til den kyllingeavler, der ville vise os forholdene råt for usødet. Det vil sige lukke os ind i stalden og dokumentere fra dag 0 til dag 35 med et kamerahold og dokumentere hele processen. Vi skulle have adgang til stalden 24/7. Vi skulle filme det hele. Og derudover skulle der sættes webcams op, så man skulle kunne se, hvordan det ser ud om natten.”
Inden nogen meldte, meddelte Landbrug & Fødevarer, at de ville sætte webcams op.
“Det var jo ikke det, vi lagde op til. De tog den mindste del af det, vi bad om og mente, at de havde opfyldt kravet. Vi sagde, at det ikke var godt nok. Vi vil se det hele, hvis vi skulle give dusør.”
Derfor skrumpede dusøren.
Kunne I ikke bringe sygdom med ind i stalden, hvis I skulle gå ud og ind hele tiden ?
“Jeg er sikker på, at man kan gøre det på en måde, hvor det er muligt. Siden der kan komme håndværkere ud på en stald, siden der kan komme fødevarekontrollanter og dyrlæger. Hvis de havde krævet, at en person boede i en skurvogn og kun opholdt sig der i 30-35 dage, så skulle vi nok have fundet en måde at imødekomme det. Hvis viljen havde været der, havde vi nok fundet en måde, hvor det kunne lade sig gøre,” siger Thorbjørn Schiønning.
Landbrug & Fødevarer bekræfter, at organisation sendte mail om brud på ophavsret ved at udgive billedstream og opfordrede til, at det blev pillet ned.
Landbrug & Fødevarer var også bange for, at deres side blev overbelastet, så der ikke som lovet kunne vise kyllinger non stop, oplyser organisationens presseafdeling.
Organisationens deltager i konferencen havde ikke mulighed for at kommentere.
Af Esben Agerlin Olsen
