(Foto Steen Brogaard, Folketinget)
I Lise Bechs barndomshjem var den ugentlige grøddag var ikke af hensyn til klimaet. Det var for afvekslingens skyld og muligvis for at spare, selv om der var nok af kød i hjemmet, da hendes far arbejdede på kreaturslagteriet i Aalborg.
Der er stadig kød på bordet næsten hver dag hos det nordjyske folketingsmedlem.
Men ikke alt er som i gamle dage. Ikke bare klimaet er forandret. Ny mad er indvandret. Kikærten er trillet helt ind i køkkenet hos Lise Bech, som var landbrugsordfører hos Dansk Folkeparti, indtil hun forlod partiet.
Hendes mand laver falafel af kikærter, han selv sætter i blød.
“Ved du hvad. Min mand begyndte faktisk at lave det selv for et par måneder siden. Og det smager faktisk rigtigt godt, det han laver”, praler hun.
Og hvorfor kom vi lige til at tale om retten fra Mellemøsten ?
Fordi den nordjyske landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) nævner falafel som en billig, grøn hurtig ret, der har bredt sig landet over som erstatning for den mere klimatunge burger eller hotdog.
Det siger han fredag i Politiken i anledning af en ny bog, som han præsenterede samme dag: “Madlandskab 2030”. Der er indlæg fra 30 folk med forstand på mad og klima.
Den bog vil Lise Bech gerne læse, og ikke kun fordi en hovedperson i bogen også hedder Lise. Det er sosu’en Lise, som er gift med betonarbejderen Allan fra Struer. Ministerens succeskriterium er, at dette par – Lise og Allan – spiser linsesuppe.
Hele Jylland skal faktisk til at spise grønt, fremgår det af en pressemeddelelse fra Prehns ministerium.
“Hvordan gør vi klimavenlig mad til noget, som både folk på Østerbro og i Hobro gider spise ?, lyder spørgsmålet fra ministeriet.
Og det har Lise Bech, som bor lidt nord for Hobro, jo sådan set allerede svaret på. Falaffel.
Har skåret ned på kød
Hun spiser ikke længere så meget kød som tidligere, selv om hun blev udlært på kontor hos Meatcut i Aalborg.
Trods sin mands gode falaffel siger hun:
“Jeg er måske mere end min mand begyndt at tænke lidt over det. Vi har måske ikke behov for alt det kød, også for klimaets skyld. Jeg tror, det kommer sådan stille.”
“Derfor mener jeg stadig ikke, at vi skal tvinge noget ned over hovedet på folk med kødfri dag på offentlige institutioner og på plejehjem.”
Man er nødt til at tænke på, hvad folk er vant til og kan lide at spise, mener hun.
“Jeg kan godt huske, når min far syntes, vi skulle have grønt, så var det kogte gulerødder, som jeg ikke kunne lide.”
“Vi behøver ikke de mængder kød, som har været normen i nogle hjem. Der er også sket noget. Før fik man én frikadelle. Pludselig skulle folk have to og tre og fire frikadeller i løbet af et måltid. Og det er jo slet ikke nødvendigt.”
Lise Bech tror, at det kommende klimamærke på madvarer vil hjælpe til, lige som forbrugerne kikker på dyrevelfærdsmærket, som hun selv har været med til at indføre.
Rasmus Prehn ligger på samme linje i Politiken, hvor han foreløbig afviser Klimarådets forslag om større afgifter på mere klimatung mad. Grønne krav til de offentlige køkkener er heller ikke spiseligt for ham i denne omgang.
Af Esben Agerlin Olsen
