Mistanke om sundhedsskadelig PFAS i østers fik for nylig Venø Seafood i Limfjorden ved Struer til at sende 30 østers fra Vadehavet til kontrol på et laboratorium.
![](https://i0.wp.com/www.nordtinget.dk/wp-content/uploads/2023/01/Screen-Shot-2023-01-12-at-16.31.49.png?resize=506%2C333&ssl=1)
Resultatet viser ingen PFAS, skriver gylle.dk
I samme område i Vadehavet ved Rømø er der i imidlertid tidligere konstateret PFAS i vandprøver og fisk.
Men analysen fra Eurofins Steins laboratorium viser altså ingen PFAS i stikprøven på de 30 østers, som havde ligget til rensning syv dage i vand, inden de blev analyseret.
Derimod fandt Miljøstyrelsen PFAS i badevandet i samme område øst for Rømø i sommeren 2022.
Undersøgelsen, som Venø Seafood selv tog initiativ til, er den første undersøgelse nogensinde for PFAS i østers fra Vadehavet, skriver gylle.dk
Fluorstoffer (PFAS) “kan være hormonforstyrrende, skade immunforsvaret, forøge kolesterolniveauet i blodet, skade leveren og reducere fødselsvægt,” skriver Fødevarestyrelsen.