(Foto Social-, Bolig- og Ældreministeriet)
En 33-årig multihandicappet beboer på et døgncenter fik regningen for sin mad sat meget voldsomt op i januar. Regningen steg fra 2.400 kroner til 3.722 kroner om måneden. Det er en stigning på 55 procent.
Prisen er i orden, mener ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne. Kommunen kunne endda have krævet 263 kroner mere ifølge reglerne.
For kommunen, i dette tilfælde Lemvig, må gerne tage betaling for brugen af personale ud over selve prisen for maden. Stigningen for den 33-årige multihandicappede var netop begrundet med, at han nu også skulle betale for personalet.
Det forklarer ældreministeren i et svar til det nordjyske folketingsmedlem Theresa Berg Andersen, socialordfører for SF.
SVM-regeringen har ikke tænkt sig at ændre på reglerne for mad til dem, der ikke selv kan lave mad. De er, som de skal være, da der er en grænse for betaling.
“Regeringen finder derfor ikke anledning til at ændre reglerne på området for nuværende,” skriver ældreminister Mette Kierkgaard.
Reglerne gælder også i plejeboliger, på plejehjem, botilbud og lignende boligtyper, hvor mange beboere kender til det.
Theresa Berg Andersen mener, at det havde mere passende at sætte skatten op i stedet for regeringens lettelser for gode indkomster, mens multihandicappede skal betale mere for maden.
“De kan jo ikke lave mad”, siger hun.
“Vi kommer op i summer, så det er svært, at få tingene til at løbe rundt for dem”, siger Theresa Berg Andersen.
Hun har selv siddet i et byråd, i Vesthimmerland, og ved, at kommunernes økonomi er presset. Den bliver endnu mere presset af regeringens planer om lægge flere udgifter på kommunerne, når jobcentrene lukker, og kommunerne selv skal finansiere seniorpension.
“Jeg ved fra byrådet, at det er kommunerne, der kommer til at stå med aben. Der begynder at herske en usund kultur på Christiansborg. Regeringen skriver, at der skal være mere tid til at spille kort med de ældre, men står med en regning i den anden hånd. I kommunerne kommer både røde, grønne og blå politikere så til at stå som bussemænd,” siger Theresa Berg Andersen.
“Når det rammer de svageste, ringer alle mine alarmklokker. De kan jo ikke gøre noget,” siger hun. Ikke alle har ressourcestærke familier, som kan kæmpe for dem, påpeger SF’eren.
Hun har fået mange henvendelser i anledning af sagen og blandt andet hørt om en beboer, der hjalp til og også stod for at hente aviser, men alligevel fik den ekstra regning for personaleudgifterne.
Af Esben Agerlin Olsen
