(Foto fra Folketingets tv)
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har nu sat tal på de sundhedsskadelige PFAS-stoffer i sprøjtemidler i landbruget.
“Der er 14 aktivstoffer, der kan karakteriseres som PFAS, som indgår i aktuelt godkendte sprøjtemidler,” oplyser ministeren i et svar til Folketinget.
De fleste af de sundhedsskadelige PFAS-stoffer i sprøjtemidler bruger landmændene, når de dyrker korn, raps, kartofler og grøntsager.
Planteskoler
Sprøjtemidler med PFAS bruges også til at sprøjte frugt og bær. Desuden sprøjtes der med PFAS på planteskoler og i skovbrug, fremgår det af svaret fra ministeren til Mai Villadsen (EL).
Forbruget af sprøjtemidler med PFAS var på 126 ton i 2020.
Mulighed for forbud
Et stof kan forbydes, hvis det er til fare for fødevarer grundvand eller vandmiljø i det hele taget.
Stoffet indoxacarb er for eksempel ikke længere godkendt. Det var tilladt i 2020 og talt med i de 126 tons forbrug det år.
Stoffer kan også forbydes, selv om der ikke er bevis for, at de er skadelige. I så fald skal der være et alternativ, som landmændene kan bruge.
Fire af de 14 PFAS-stoffer i sprøjtemidler er kandidater til at blive erstattet af andre stoffer i løbet af de kommende to år, oplyser miljøminister Magnus Heunicke.
PFAS virker over lang tid. Stofferne kan medføre større risiko for nyrekræft og for højere kolesteroltal. Det kan også føre til, at nyfødte har lavere vægt end ellers.
Foruden sprøjtemidler har PFAS været anvendt til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosmetik og indpakning af mad ifølge Sundhedsstyrelsen.
Af Esben Agerlin Olsen
Du kan læse svaret fra ministeren her.
