“Jeg har indtryk af, at nu går det meste af tiden med at twitte og jeg ved ikke, hvad det hedder, alt det pis – i stedet for at sætte sig ind, hvad man har med at gøre”

(Foto Morten Holtum, L&R)

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde 4. november, at “alle mink skal aflives”. Hun fremhævede faren for, at en særlig minkmutation af coronavirus kunne svække en kommende vaccine.

Men, at “alle mink skal aflives” var ikke en ordre med retsvirkning om, at alle mink skal aflives. Det har justitsminister Nick Hækkerup (S) forklaret i denne uge, mens mange borgerlige politikere tog sig til hovedet. Statsministeren havde ikke loven i ryggen til at kræve samtlige mink aflivet.

Preben Wilhjelm, lic. jur. tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne (VS) og frontfigur på venstrefløjen er ikke kendt for varme følelser for Socialdemokratiet. Juristen, som begyndte som atomfysiker, giver imidlertid den socialdemokratiske justitsminister medhold – rent formelt.

“Det er noget pindehuggeri. Selvfølgelig har de strengt juridisk ret i, at det ikke er retligt bindende, hvad der siges på et pressemøde eller hvad der står i en pressemeddelelse. Men det er skråplan at komme ud på at sige, “dér kan vi sige hvad som helst, for det har ingen betydning.” Jeg undrer mig over, at de lige frem giver Inger Støjberg (V) den. Det var jo i en vis udstrækning det samme, hun sagde – at det bare var en pressemeddelelse, ikke en instruks,” lyder det fra Wilhjelm.

 Foto Morten Holtum. Fra “Kampen for retsstaten” af Preben Wilhjelm, Lindhardt og Ringhof, 2018.

“Nu ser man justitsministeren i denne regering stå og sige stort set det samme. Formelt har han da ret.”

“Men det er jo en bevidst vildledning af offentligheden, hvis man bruger den slags,” mener Wilhjelm.

“Man ved godt, at offentligheden og minkavlerne vil opfatte det som en beslutning, der skal følges,” siger han.

Preben Wilhjelm sammenligner det med, da Lars Løkke Rasmussen (V) skelnede mellem privat-Lars og statsminister-Lars og også mente, at der var forskel på en holdning og et standpunkt.

“Sådan noget er jo det rene fup og svindel og kan kun øge leden ved det hele. Jeg synes, at det er demokratiundergravende at køre ud med de argumenter.”

Om grundloven er brudt, sådan som især de borgerlige mener, holder han sig fra at kommentere.

“Jeg er ikke forfatningsekspert”, siger forfatteren til “Kampen for retsstaten”, som udkom i 2018.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) forklarer, at udtalelser på et pressemøde ikke har retsvirkning. Foto Nordtinget.

Han klandrer gerne både regering, støttepartier og de borgerlige for ikke i tide at have opdaget, at der manglede hjemmel til at kræve samtlige mink aflivet, også de raske uden for risikozonerne. For det var jo ikke så længe siden, at der med meget omtale netop var sat en kilometergrænse for, hvor man med loven i hånden kunne kræve dyrene aflivet.

Netop det, at der blev sat en grænse, burde alle partier have haft i frisk erindring. Der var jo ikke tale om en ældgammel lov, påpeger Preben Wilhjelm, som blev kendt for en meget skarp hukommelse.

Han kalder det en “forfærdelig sag at stå med”, da beslutningen om aflivning af mink blev truffet. Samtidig mistænker han mange politikere for ikke at læse deres papirer. Det kunne havde afsløret problemet, hvis de havde læst på lektien.

“Jeg ved godt, at man har travlt. Det havde vi sgu også i min tid. Men jeg har indtryk af, at nu går det meste af tiden med at twitte og jeg ved ikke, hvad det hedder, alt det pis – i stedet for at sætte sig ind, hvad man har med at gøre,” lyder opsangen.

Selv om han kritiserer alle partier for at have sovet i timen, mener han, at både SF og Enhedslisten står sig bedre end de andre partier. Især Enhedslisten var meget tidligt ude med at kræve smittede mink aflivet, flere uger inden det blev regeringens politik.

Preben Wilhjelm har været med i SF og var med til at stifte Venstresocialisterne som en udbrydergruppe. Han forlod Folketinget i 1984 på grund af rotationsprincippet. I 1989 var Venstresocialisterne med til at danne Enhedslisten.

Siden han blev pensioneret i 2002 er han fortsat med at skrive bøger.

Af Esben Agerlin Olsen