Flere og flere embedsmænd fortæller i Minkkommissionen, at de rystede på hovedet over, at regeringen for et år siden i meget høj fart besluttede, at alle burmink skulle aflives på grund af corona-virus.

Tidligere har embedsmænd fra Fødevarestyrelsen fortalt Minkkommissionen, hvordan beslutningen kom bag på dem. Det var slet ikke, hvad de havde lagt op til.
Direktør i Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen, har fortalt, at hun fik et “granatchok”, da hun hørte om beslutningen.
Torsdag, årsdagen for statsminister Mette Frederiksens (S) besked om masseaflivningen, fremlagde kommissionen sms´er mellem embedsmænd i Finansministeriet.
De blev udvekslet lige omkring tidspunktet, da beslutningen blev truffet cirka klokken 22.15 den 3. november 2020.
Mødet begyndte klokken 21.30. De sidste papirer er klar bare seks minutter forinden.
Finansminister Nicolai Wammen (S) får et notat med, hvor der på første side klart står, at “der vil skulle skabes lovhjemmel til tiltaget” om, at alle mink uden for risikozoner skal aflives.
Endnu har ingen vidner i kommissionen fortalt, at emnet lovhjemmel overhovedet blev taget op på regeringskoordinationsudvalgsmødet, som varede tre kvarter. Fokus var et andet sted. Det skulle gå stærkt.
En embedsmand i Finansministeriet forudså – korrekt – at regeringens koordinationsudvalg ville beslutte en altomfattende aflivning – ikke noget med at bevare avlsdyr, og så udsætte den årlige produktion af nye mink for at udgå et for stort reservoir af pelsdyr, som let kunne smittes og få virus til at mutere.
Forudsigelsen om masseaflivning fra embedsmanden i Finansministeriet til en kollega skete på baggrund af sene og meget hurtige ændringer i papirerne.
“Bare virkeligt dårligt beslutningsgrundlag”, skriver han til kollegaen.
“Det tænker jeg også…tænker, man kunne have ventet en dag”, svarer kollegaen, Lars Høgsbro Østergaard, som torsdag vidnede for Minkkommissionen.
“Ja, eller nøjes med i aften at træffe beslutning om 1. tempobonus 2. mere personel til at hjælpe Fødevarestyrelsen og så for eksempel i morgen træffe den store beslutning,” lyder sms-svaret.
Et andet vidne, fra Justitsministeriet, fortalte torsdag, at der dagen efter beslutningen herskede stor tvivl om, hvad regeringen egentligt havde besluttet.
Skulle minkavl forbydes i et år eller to år ? Det stod ikke klart dagen efter beslutningen og inden den blev meddelt offentligt.
“Vi kunne ikke få sikre oplysninger”, fortalte vidnet, Henrik Skovgaard-Petersen, kontorchef i Justitsministeriet.
Han fortalte om et opgør med Erhvervsministeriet, hvor de mente, at der var tale om ekspropriation.
Det kunne skabe en absurd situation, mente en afdelingschef i Justitsministeriet, Anders Sparholt Jørgensen i en mail 6. november 2020 sent om aftenen:
“…men skaber jo også den absurde sitation, at minkavlerne får erstattet alt muligt nu, hvorefter de (potentielt) kan genoptage produktionen med polske avlsdyr om et år,” skrev han.
Erstatningen til minkavlerne kan komme til at koste 19 milliarder kroner.
Af Esben Agerlin Olsen