Politikere snydt for tidlige tanker om masseaflivning af mink

Allerede først i september 2020 kendte Statsministeriet til, at Sundhedsministeriet overvejede masseaflivning af mink på grund af særlige corona-mutationer hos pelsdyrene.

Masseaflivningen kom to måneder senere.

To corona-ordførere fra Nordjylland, hvor minksagen begyndte, kræver, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) gør rede for, hvorfor informationen om mutationer og masseaflivning ikke nåede politikerne i september. Da var antallet af smittede farme endnu til at overskue.

Peder Hvelplund (EL) efter meddelelsen om Mogens Jensens (S) afgang som fødevareminister. 18. november 2020. Foto Nordtinget.

Peder Hvelplund (EL) og Per Larsen (K) er meget utilfredse med, at de ikke er blev tidligt underrettet.

Oplysningerne kom ikke frem på et møde 10. september mellem politikere fra flere partier i corona-udvalget, hvor sundhedsministeren er formand.

Støt Nordtinget med abonnement 19 kr/md

Mailen, som omtaler minkmutationer og mulig masseaflivning, blev sendt dagen forinden internt i Statsministeriet. Mailen ligger i forlængelse af en risikovurdering, som Statens Serum Institut og Københavns Universitet skrev 4. september til Fødevarestyrelsen om minkmutationer.

Per Larsen (K).

Mailen 9. september er sendt internt i Statsministeriet fra en chefkonsulent til departementsråd (afdelingschef) Pelle Pape, som refererer til departementschef Barbara Bertelsen.

I mailen står der, at “sagen bringes muligvis i morgen på CU”. CU står for corona-udvalget.

“SUM (Sundhedsministeriet, red.) skulle efter sigende have fundet frem til, at virus kan mutere blandt mink og vil derfor potentielt anbefale, at alle mink slås ned i Danmark, samt at der indføres en karensperiode for minkavl. Drastisk indgreb givet store eksportindtægter fra det erhverv (FM siger ca 12 mia kroner årligt)”

FM er Finansministeriet.

Den konservative Per Larsen kalder oplysningen om mailen for “rystende”.

“Det skal ministeren selvfølgelig redegøre for”, skriver Per Larsen i en sms.

Enhedslistens Peder Hvelplund mener, at mink-sagen kunne have fået et helt andet og mindre kaotisk og mindre kostbart forløb, hvis oplysningerne var kommet frem til udvalget.

Han henviser til, at han tidligt forsøgte tidligt at få mere at vide om smitten blandt mink og hvorfor man ikke længere slog de smittede dyr ned. Det gør man normalt, og det var også sket på de første tre smittede minkfarme før sommerferien.

“Jeg er dybt forundret over, at der har været de overvejelser, uden at vi er blevet informeret om det. Netop i corona-udvalget pressede jeg på i september for at få en afklaring om mink, fordi vi havde konstateret, at minksmitten stak af. Det var afgørende, at man greb ind i tide. Det ønskede man ikke, og man sagde hele håndteringen af mink lå i Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet,” lyder det fra Peder Hvelplund.

“Jeg er ret uforstående over for, hvorfor den oplysning ikke er havnet i udvalget,” siger han.

Peder Hvelplund gætter på, at stærke erhvervsinteresser spillede ind, da han ikke blev informeret. Mailen nævner en eksportindtægt på 12 milliarder årligt, men mindre end de 19 milliarder kroner, som affæren kommer til at koste med erstatning til de over 1000 minkavlere.

“Når jeg spurgte til håndtering af mink i corona-udvalget, blev jeg henvist til Fødevareministeriet, fordi det var Fødevareministeriets ressortområde, og Fødevarestyrelsen, der stod for det. Som det fremgår af mailen, har der også været overvejelser om, hvad det her kunne have af betydning for erhvervet,” siger Peder Hvelplund.

Af Esben Agerlin Olsen