Kommissionsspørgsmål var dårligt varsel for Barbara Bertelsen

(Foto Copenhagen Fur)

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, havde fredag sin anden chance for at forsvare sin rolle i minkskandalen, som endte med at koste minkbranchen livet og skatteborgerne 19 milliarder kroner i erstatning til minkavlerne.

Minkkommissionens sidste spørgsmål til hende blev stillet af advokat Ole Spiermann, som tidligere på ugen var med til at aflevere beretning fra Tibetkommissionen.

Den nåede frem til, at overordnede i et ministerium godt kan få kritik for at presse nogen i et andet ministerium til at gøre noget ulovligt. Det kan være et dårligt varsel for departementschefen, som er statsminister Mette Frederiksens (S) højre hånd.

Barbara Bertelsen spillede en central og aktiv rolle i minksagen, som hun imidlertid ivrigt fastholdt hørte under et andet ministerium, det daværende Miljø- og Fødevareministeriet.

Her endte Mogens Jensen (S) med at betale med sin ministerpost, da det viste sig, at der ikke var lovhjemmel til regeringens beslutning 3. november 2020 om, at samtlige mink skulle aflives på grund af corona-smitte.

De afsluttende spørgsmål fra kommissionsmedlem Ole Spiermann viste, at han undrede sig på en række punkter.

Hvorfor fik Barbara Bertelsen ikke den besked, som lørdag 7. november 2020 blev sendt til hele 10 personer i Statsministeriet. Den handlede om, at der skulle laves en hastelov om minkaflivningen. Det var nyt.

Han undrede sig også over, at det ikke kom frem på et pressemøde med rigspolitichefen senere samme lørdag, at det var frivilligt for minkavlere med raske mink uden for smittezoner at aflive deres dyr.

Og hvorfor fik hverken departementschef Barbara Bertelsen eller statsminister Mette Frederiksen (S) besked den lørdag om, at statsministeren dagen efter skulle kontakte Folketinget om hasteloven.

Ole Spiermann undrede sig. Det var jo kun tre dage siden, at statsministeren havde været i tv for at fortælle, at alle mink skulle aflives, også avlsmink.

Barbara Bertelsen forklarede, at det hele var lige efter bogen. Beskeden, som blev sendt til 10 personer i Statsministeriet, foregik på et lavere niveau og havde ikke engang været omkring den ansvarlige minister på området. Desuden var emailen ikke formuleret så alarmerende, at det krævede underretning af hende.

Den slags skal siges på en måde, så modtageren har forstået det, forklarede Barbara Bertelsen.

“De skal selv deklarere deres miner”, sagde hun.

Hun kan huske

Få vil kunne overgå Barbara Bertelsen i at kunne huske dokumenter og datoer. Hun fangede udspørger Jacob Lund Poulsen i at bytte rundt på to møder under de mange timers afhøring.

Hun kunne dog ikke give kommissionsformand Michael Kistrup svar på, hvor det står nedskrevet, at “miner” – alvorlige problemer – skal deklareres, som hun forklarede.

“Samarbejdet mellem ministerier er ikke skrevet ned,” sagde hun.

Fagministerierne skal selv komme og sige det, hvis noget er helt galt.

“Det er hele vores ministerstyre”, sagde Barbara Bertelsen.

Hun fastholdt forklaringen om, at en risikovurdering fra Statens Serum Institut om mutationer og cluster-5 ikke efterlod andre muligheder end at aflive alle mink.

Det samme sagde Mette Frederiksen i et tv-program, efter at hun havde meldt beslutningen ud. En minkavler ringede ind til programmet og spurgte, om der ikke var nogen vej uden om at slå samtlige mink ned.

Det var der ikke, svarede statsministeren ham.

Var det nu også sandt, spurgte udspørger Jakob Lund Poulsen. For i et beredskabsnotat til statsministeren, stod der, at hun kunne svare, at lovhjemmel var på vej gennem Folketinget, hvis nogen spurgte, om minkavlere uden for smittezoner skulle stoppe aflivning.

Hun var altså forberedt på spørgsmålet. Hun svarede noget andet, end der stod i det foreslåede svar.

Barbara Bertelsen forsvarede sin chef med, at risikovurderingen fra Statens Serum Institut (SSI) ikke gav andre muligheder.

I risikovurderingen står der imidlertid, at problemet efter efterårets pelsning er en ny produktion af en stor mængde mink næste forår.

“Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne population vil være modtagelige for smitte”.

Der lægges med andre ord ikke op til også at slå avlsdyr ned, hvilket Kåre Mølbak, tidligere faglig direktør hos SSI også har sagt.

Regeringen har imidlertid kun gentaget igen og igen, hvad der står i den meget kortfattede konklusion fra seruminstituttet 3. november 2020.

“Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.

Af Esben Agerlin Olsen