En stor gåde i minksagen har været, hvad der fik myndighederne til at opgive strategien med at aflive corona-smittede mink i sommeren 2020.
På de tre første smittede farme blev pelsdyrene slået ned. Det blev så afløst af en inddæmningsstrategi, som slog katastrofalt fejl.
Folketingsmedlem Peder Hvelplund (EL) fra Hjørring, hvor minksmitten begyndte, har prøvet at få det opklaret.
Han har begrundet mistanke om, at svaret på spørgsmålet om ændret strategi findes i mailkorrespondance mellem de myndigheder, der ændrede strategien.
Derfor har han bedt landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) om at se korrespondance i sagen fra bare tre dage, 23. – 25. juni 2020.
Han har bedt om mails mellem primært mellem Fødevarestyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.
Det blev et nej, som kom tirsdag, dagen før udskrivelsen af valg onsdag.
“Fødevareministeriet er ikke i besiddelse af mailkorrespondancen,” lyder svaret.
“Fødevareministeriet imødekommer derfor ikke forespørgslen”, står der.
Svaret indeholder ikke noget om, hvorvidt ministeriet har forsøgt at få korrespondancen mellem de nævnte styrelser og Fødevarestyrelsen, som hører under Rasmus Prehn.
Peder Hvelplund fra regeringens støtteparti er utilfreds.
“Jeg synes, det er fuldstændig sort snak fra ministeriet. Det er fuldstændigt ubegribeligt, at ministeriet ikke er i besiddelse af korrespondance mellem ministeriets egen styrelse og nogle andre styrelser. Derfor er jeg fuldstændig uforstående over for, at man ikke kan imødekomme den aktindsigt i korrespondance, som jeg ved er til stede,” siger Hvelplund.
“Det rejser bekymring for, hvad baggrunden er for, at man ikke udleverer det her,” siger Peder Hvelplund.
Han vil ikke gætte på, hvad baggrunden er. Men han vil forfølge sagen.
“Så må jeg jo prøve at se, om jeg kan fremskaffe den mailkorrespondance ad anden vej,” siger han.
“Hvis den findes, så stiller det da ministeriet i et tvivlsomt lys, at der findes en korrespondance, som man ikke har været villig til at udlevere.”
Hvelplund har stillet spørgsmålet, fordi han vil vide, hvem der har truffet beslutningen om at skifte strategi væk fra at aflive smittede dyr og på hvilken baggrund.
“For det er temmelig usædvanligt, at en styrelse træffer beslutning om noget så basalt som at ændre strategi, så det fik temmeligt vidtrækkende konsekvenser,” siger Peder Hvelplund.
“Hvis man havde fortsat med at aflive besætninger med smittede mink, som det er normal praksis ved veterinære sygdomme, så havde vi jo stået i en helt anden situation i september og oktober og november 2020 i forhold til smittede besætninger, hvor smitten kom fuldstændigt ud af kontrol.”
I så fald ville regningen for nedlukningen af minkerhvervet være blevet betydeligt mindre end de nu 20 milliarder kroner. Og forløbet ville have været mindre kaotisk, mener Peder Hvelplund.
Han påpeger, at folketingsmedlemmer normalt henvender sig til ministerier og ikke til styrelser, fordi styrelser hører under ministerier.
Han vil nu også henvende sig til Sundhedsministeriet for at få korrespondancen mellem styrelser, som hører under dette ministerium.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som har videresendt spørgsmålet fra Hvelplund, måtte presse på for overhovedet at få en slags svar.
Peder Hvelplund stillede det skriftlige spørgsmål til Rasmus Prehn 1. september 2022.
Da svarfristen var udløbet, fik Hvelplund 8. september besked om, at svaret ville komme i slutningen af september. Han bad om at få svaret inden valgkampen.
Svaret kom ikke. I stedet fik han 3. oktober tilsendt det samme svar fra 8. september, om at han ville få svar sidst i september – selv om september altså var udløbet.
Den behandling ville Miljø- og Fødevareudvalget ikke acceptere. Så kom det nye svar om, at Rasmus Prehns ministerium slet ikke har de oplysninger, som der blev bedt om 1. september.
Smitten blandt mink eksploderede i oktober 2020. Det førte til, at regeringen 3. november traf den kontroversielle og hurtige beslutning om at samtlige mink skulle aflives.
Af Esben Agerlin Olsen
