Ordet “panik” findes fire gange i den omfattende rapport, der er skrevet om sidste års første corona-nedlukning af landet – skrevet af et hold omkring professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen.
Sundhedsstyrelsen (SST) satte sig allerede i januar for at “forebygge panik og skabe ro i Danmark“.
I strid med, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde 11. marts 2020, så havde myndighederne ikke anbefalet den nedlukning, som fandt sted, fremgår det af rapporten.
“Vi skal ikke gå i panik, men vi skal hjælpe hinanden…”, sagde hun også på pressemødet.
Nogle embedsmænd gik alligevel næsten i panik, da de kort efter fandt ud af, hvordan tingene hang sammen.
Inden folketingsmedlemmerne i de andre partier stemte stemte for meget vide beføjelser til sundhedsministeren, kendte de ikke til den modstand, som Sundhedsstyrelsen (SST) havde.
Modstanden fremgik i et høringssvar, som styrelsen kun fik to timer til at komme med 11. marts. Lovændringerne blev vedtaget dagen efter og trådte i kraft 17. marts.
En afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet skrev 15. marts, at Justitsministeriet er »… halvt i panik over SSTs manglende opbakning til regeringens udmeldinger.« ,” står der i Grønnegård-rapporten.
Det gik stærkt. Meget stærkt, understreger rapporten. Høj fart kan skabe fejl.
Mink-sagen
Forløbet ligner sagen om aflivning af samtlige mink, da den var på sit højeste.
Det begyndte stille. I næsten tre måneder over sommeren blev smittede mink ikke aflivet. Den socialdemokratiske borgmester i Hjørring, hvor minksmitten begyndte, råbte op om det sammen med Enhedslisten uden at blive hørt. Fra oktober blev de smittede dyr så igen aflivet i et kaotisk forløb.
Først i november gik det stærkt, og skævt. Risikovurdering fra seruminstituttet den ene dag, 3. november. Næste dag beslutter regeringen, at alle mink skal aflives. Dagen efter pressemøde om det.
Næste dag fortæller Justitsministeriet til Rigspolitiet, at der – hovsa – ikke er lovhjemmel til den aktion, som Rigspolitiet står i spidsen for. To dage senere, 7. november, fortæller daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) til partiernes ordførere – at der ikke er lovhjemmel.
Det bliver ham, der må gå af 11 dage senere og dermed tage skraldet for beslutningen, som blev truffet af regeringens samlede koordinationsudvalget med statsministeren i spidsen.
Så går sagen ned i fart. Først 21. december er der lovhjemmel til den aflivning, som forlængst er overstået. Så går sagen endnu mere ned i fart. Den 25. januar kom en politisk aftale, som giver den typiske minkavler 11-13 millioner kroner i erstatning.
Af Esben Agerlin Olsen
