(Foto Kopenhagen Fur)
En stribe partier i Folketinget vil have undersøgt, hvorfor myndighederne holdt op med at aflive corona-smittede mink i juli 2020, da smitten stadig kun var konstateret i Nordjylland på tre farme.
Pausen i aflivningen varede sommeren over, hvorefter smitten steg kraftigt. Krav om skærpet hygiejne på farmene havde ikke virket. Men først i oktober besluttede regeringen, at de syge dyr igen skulle slås ned – som det normalt sker, når høns, kvæg eller svin har en smitsom sygdom.
Partierne, som vil have sagen undersøgt, er blandt andre regeringens støttepartier Enhedslisten og SF, foruden Dansk Folkeparti. Det største oppositionsparti, Venstre, er med på en “faglig udredning”. Enhedslisten taler om en advokatundersøgelse. Den konservative nordjyde Per Larsen går ind for en advokatundersøgelse, men folketingsgruppen har ikke taget stilling. Radikale Venstre har ikke besluttet sig.
Regeringspartiet Socialdemokratiet vil ikke afvise endnu en undersøgelse om mink-sagen, fortæller fødevareordfører og dyrevelfærdsordfører Anders Kronborg (S):
“Jeg er ikke præsenteret for et konkret forslag til en undersøgelse. Hvis der præsenteres et forslag, vil vi overveje det konstruktivt, hvis det er stort ønske.”, siger Anders Kronborg.
Sagen skal ikke forveksles med den granskningskommission, som skal undersøge, hvordan det gik til, at masseaflivningen blev sat i gang, uden at der var grundlag for det i loven. Aflivningen blev ikke stoppet, da det stod klart, at lovhjemlen manglede.
Enhedslistens gruppeformand og corona-ordfører, nordjyske Peder Hvelplund, arbejder på at få en advokatundersøgelse i gang gennem et underudvalg i Folketingets udvalg for forretningsorden. Han har forgæves søgt at få svar fra ministeren gennem samråd, spørgsmål i udvalg og spørgsmål til ministeren, fortæller han.
Pres for bestemt løsning?
Peder Hvelplund har mistanke om, at der lå et pres på nogle myndigheder om at komme med løsningsforslag, som gik uden om at aflive mink for at skåne erhvervet.
Han hæfter sig især ved, at tidligere faglige direktør på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, offentligt har fortalt, at han og andre i en myndighedsgruppe fik en bestilling på at finde en løsning, hvor mink-erhvervet blev reddet.
“Vi er ikke blevet klogere på, hvem der har givet den instruks om – eller den forudsætning om, at minkerhvervet skulle bevares i den anbefaling, som myndighedsgruppen kom med,” siger Peder Hvelplund.
For nylig svarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med at sende en gammel redegørelse fra november 2020.
“Det er et ikke-svar. Man bliver ikke klogere på, hvad der ligger af faglige anbefalinger om det strategiskifte, som var helt centralt for den ændrede politik på mink-området. Det var temmeligt banebrydende. Normalt er det sådan, at hvis der opstår sygdom i en besætning, så bliver den besætning slået ned for at undgå, at sygdommen udvikles og spredes,” siger Hvelplund.
“Man fraveg forsigtighedsprincip og holdt op med at aflive besætninger med smittede mink,” siger han.
“Det er blotlagt, at der var en myndighedsgruppe, som gav en anbefaling for den indre strategi. Kåre Mølbak gjorde opmærksom på, at der lå en klar forudsætning om, at den anbefaling, de skulle komme med, skulle sikre minkerhvervets overlevelse. “
Det ser ud som om, man har taget mere hensyn til erhvervet end til folkesundheden, mener Hvelplund.
Blandt nogle minkavlere, tidligere minkavlere, findes der også en undren over, at de syge dyr ikke skulle slås ned længere, som man normalt gør med smittede dyr. Hvis sygdommen ikke havde fået lov at brede sig blandt mink, ville der være større sandsynlighed for, at erhvervet kunne være reddet i stedet for, at samtlige mink skulle aflives, sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte 4. november 2020.
Peder Hvelplund tror ikke, at erhvervet kunne være bevaret. Dertil var der for stor risiko ved at have de mange millioner mink som et reservoir for muteret smitte. Men erhvervet kunne være aflivet på en mindre kaotisk måde, end det skete i efteråret.
Smitten bredte sig hurtigere, end myndighederne kunne slå dyrene ned. Døde dyr blev gravet ned og skal graves op igen. Avlerne venter stadig på erstatninger. Det hele løber op mod en udgift på henved 19 milliarder kroner.
Af Esben Agerlin Olsen
