ANNONCE

Minkkommission får et år – advokater fem måneder til at se på nedgravning og politi

(Foto fra Folketingets tv)

Det blev store minkdag fredag 23. april. Kommissoriet for tre undersøgelser af minksagen blev offentliggjort. Hvem gjorde hvad, hvornår og med hvilken paragraf i ryggen.

Undersøgelserne gælder selve regeringsbeslutningen 3. november 2020 om aflivning af alle mink, politiets optræden i telefonen over for minkavlerne og nedgravningen af de døde mink.

Statsminister Mette Frederiksen (S), november 2020.

Granskningskommissionen skal i løbet af et år undersøge, hvordan det gik til, at regeringen besluttede af aflive alle mink, uden at have nogen lov til det, og uden at stoppe aflivningen, da den blev bekendt med den manglende lov.

Statsministerens tilsynspligt over for de øvrige ministre er en af opgaverne for kommissionen at belyse. Den skal ikke retligt vurdere ministrenes ansvar. Den skal heller ikke tage stilling til sundhedsfaglige og veterinære spørgsmål.

Det bliver op til Folketinget at afgøre, om ministre skal stilles for rigsretten. Torsdag meddelte blå blok, at den allerede er klar til at stille statsminister Mette Frederiksen (S) for rigsretten.

Landsdommer Michael Kistrup bliver formand for granskningskommissionen, der også består af professor Helle Krunke, Københavns Universitet, og advokat Ole Spiermann fra firmaet Bruun & Hjejle.

Mogens Jensen (S) måtte gå som minister på grund af minksagen. Foto fra Folketingets tv.

To advokatundersøgelser

Advokater skal stå for de to andre undersøgelser – politiet og nedgravningen. Hvilke advokater er endnu ikke afklaret, oplyser Folketingets udvalg for forretningsorden i en pressemeddelelse.

Advokaterne får ikke mulighed for at afhøre personer. Deres kilder bliver emails , sms’er og dokumenter, fremgår det af kommissorierne. Advokaterne skal være færdige senest 1. oktober 2021.

Heller ikke advokatundersøgelserne skal vurdere, om ministre kan stilles til ansvar. Men advokaterne skal finde ud af, om Folketinget fik urigtige eller vildledende oplysninger.

Undersøgelsen omkring politiet handler om det såkaldte actioncard, en slags huskeseddel for de politifolk, som skulle ringe til minkavlerne. De skulle sige, at deres mink ville blive aflivet, uanset om de samarbejdede.

I undersøgelsen om nedgravning af de døde mink skal advokaterne blandt andet finde ud af, “hvilke statslige, regionale og kommunale
myndigheder og hvilke personer der var involveret i beslutningen om, at aflivede mink skulle bortskaffes ved nedgravning
“.

Det har været fremme, at kommunerne ikke kendte til, at store mængder mink blev gravet ned på deres område. Hvordan sikrede myndighederne sig, at det hele foregik forsvarligt i forhold til miljøet er et andet spørgsmål.

Af Esben Agerlin Olsen