ANNONCE

Minksag kan give hårdere straf fordi den er corona-relateret

Statsminister Mette Frederiksen (S) risikerer at blive ramt af de regler om skærpet straf, som hun selv har stået i spidsen for at indføre, når det gælder corona .

To jura-professorer fortæller her om muligheden – på helt generelt plan – i tilfælde af en rigsretssag.

Mette Frederiksen 17. november 2020 . Foto Nordtinget.

Den blå blok i Folketinget vil have statsminister Mette Frederiksen (S) for rigsretten for manglende lovhjemmel til aflivning af alle mink. Hvis det sker, og hun kendes skyldig, risikerer hun i hvert fald teoretisk at få en hårdere straf på grund af en af de skærpelser af straffeloven, som regeringen har gennemført for at undgå, at nogen udnytter covid-19 epidemien.

Der er indført øget straf for en række forbrydelser omkring berigelse og vold , hvis det er i sammenhæng med covid-19. Der er imidlertid også en regel, som gør det til en skærpende omstændighed, hvis en lovovertrædelse i det hele taget er i forbindelse med covid-19.

Hvis rigsretten mener, at statsministeren for eksempel er skyldig i at misbruge sin stilling til at tvinge nogen –  det kunne være minkavlere – til at gøre noget, er det strafbart ifølge paragraf 150 i straffeloven. 

Den siger: “Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.”

I den nye paragraf 81 d stk 4 i straffeloven om hårdere covid-19 straffe står der, at “ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af  stk 1 eller 2, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.”

Mink. Foto Kopenhagen Fur.

At være minister er en offentlig stilling. Misbrug af ens offentlige stilling til at tvinge nogen til noget i forbindelse med covid-19 kan teoretisk aktivere den nye paragraf – 81 d –  hvor covid-19 gør det til en skærpende omstændighed.

Det mener dr. jur. og professor i forfatningsret Frederik Waage, Syddansk Universitet.  Han understreger, at han udtaler sig helt generelt og ikke i anledning af en konkret sag. Han udtaler sig altså heller ikke om en eventuel sag mod statsministeren.

“En rigsret vil godt kunne afsige en dom, hvor paragraf 81 d i straffeloven kunne komme i spil. Den kunne f.eks. være relevant i sammenhæng med paragraf 150. Hvis vi forestiller os, at man realiserer gerningsindholdet til paragraf 150, så skal jeg ikke kunne afvise, at paragraf 81 d om skærpende omstændigheder vil være relevant.”, siger Frederik Waage. 

En minister er som sagt altså embedsmand. Hvis en minister overtræder straffeloven, skal det også behandles ved rigsretten. Den tager sig ikke kun af ministeransvarlighedsloven, men bygger oven på straffeloven med undtagelse af enkelte paragraffer, forklarer Frederik Waage.  

Vestergaard: Svært at forestille sig, men…

Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet, Københavns Universitet, påpeger, at det ikke var meningen at ramme myndighedspersoner med hårdere straffe, når der var forbindelse til covid-19. Han ser det ikke lige for sig. Noget andet er, hvis der tale om misbrug af sin stilling.

“En minister kan ikke dømmes efter straffeloven, men efter ministeransvarsloven, som jo heller ikke er nævnt eksplicit i paragraf 81 d, som imidlertid indeholder en generel bestemmelse om strafskærpelse i stk. 4.”, påpeger han.

“Jeg har svært ved at forestille mig, at straffen i en sag om ulovlig myndighedsudøvelse vil kunne skærpes med henvisning til den almindelige bestemmelse om overtrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien,” siger Jørn Vestergaard i et skriftligt svar.

“Bestemmelsen forudsatte fra først af, at situationen var udnyttet til at skaffe sig uberettiget fordel eller vinding. Senere blev kom der tilføjelser om strafforhøjelse ved optøjer og overfald på tjenestemand i funktion. Men det har ikke været meningen med loven at ramme myndighedspersoners mere eller mindre forsætlige tilsidesættelse af tjenestepligter. Noget andet kan naturligvis være tilfældet, hvis en myndighedsperson ligefrem har misbrugt sin stilling i lyset af covid-situationen,” mener professoren.

Et år til granskningskommission

Foreløbig skal en granskningskommission undersøge, hvordan det gik til, at regeringen satte gang i aflivning af alle mink, tilsyneladende uden at have nogen lov bag sig til at gøre det – altså ingen lovhjemmel. Aflivningen af mink blev ikke stoppet, da regeringen blev klar over fejlen. Kommissionen fik i sidste uge et år til at undersøge sagen.

Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, meddelte 22. april fra Folketingets talerstol, at Venstre støtter borgerforslaget om rigsretssag nu mod statsministeren. Foto fra Folketingets tv.

Alle de borgerlige partier meldte i sidste uge ud i folketingssalen, at de støtter et borgerforslag om en rigsretssag mod statsministeren nu. Da den blå blok ikke har flertal, bliver det imidlertid ikke til noget foreløbig. Normalt indledes rigsretssager først, når en kommission har lavet en grundig undersøgelse af sagen. 

Mette Frederiksen meddelte 4. november 2020 i tv, at alle landets omkring 15 millioner mink skulle aflives for at begrænse corona-smitte, som havde bredt sig hurtigt blandt pelsdyrene. Det begyndte langsomt i Hjørring kommune i juni. Det bredte sig hurtigt i september og oktober og langt ud over Nordjylland.

Af Esben Agerlin Olsen