Vi abonnerer på Nordtinget: Ulla Astmann (S), regionsrådsformand. Per Clausen (EL), rådmand. Christian Friis Bach (RV), folketingskandidat. Per Larsen (K), folketingsmedlem. Leon Sebbelin (RV) borgmester. Susanne Zimmer (Frie Grønne), folketingsmedlem.

Ministerielt skubberi i minksag: Det blev Jensens bajer, der væltede

Beslutningen om, at alle mink skulle aflives kom bag på sagsbehandlere i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet.

(Mink. Foto Kopenhagen Fur.)

Det var tydeligt på tredje afhøringsdag i minkkommissionen, som skal finde ud af, hvordan det kunne gå til, at regeringen satte en aflivning i gang i november 2020 uden at have lov til det, såkaldt lovhjemmel.

At det lige var fødevareminister Mogens Jensen (S), der skulle ryge på sagen, kom også bag på en af torsdagens afhørte, fuldmægtig Anders Kroman Liin, som arbejdede i ministeriet dengang, fortalte han.

Kommissionens udspørger, Jakob Lund Poulsen, havde malerisk spurgt til, hvis “bajer, der væltede”.

I sidste uge fortalte en kontorchef og en afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, at de ikke var i tvivl om, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink.

Det indtryk blev bekræftet torsdag af andre fra samme ministerium.

Træk i anden retning

I andre ministerier blev der trukket i en anden retning.

Sundhedsministeriets daværende departementschef, Per Okkels, ville tage Statens Serum Institut til indtægt for noget mere vidtgående end den risikovurdering, instituttet havde skrevet 3. november.

Det mente Kåre Mølbak daværende faglig direktør på instituttet, da han blev afhørt i sidste uge.

En ansat i Finansministeriet fik fjernet en sætning om behovet for lovhjemmel i et notat fra 21. september. Tilsvarende stod der ikke noget om den manglende lovhjemmel i et referat – kaldet debriefing – som lå klar ved midnat 3. november efter et regeringsmøde.

Den aften havde regeringens koordinationsudvalg besluttet at alle omkring 15 millioner burmink skulle aflives på grund af en mutation fra mink efter en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut.

Masseaflivning blev meldt ud offentligt dagen efter 4. november om aftenen.

Allerede om morgenen 4. november havde en kontorchef Miljø- og Fødevareministeriet, Paolo Drostby, fået færten af, at det kunne trække op til, at nogen ville tørre noget af på nogen.

“Statsministeriet og Sundhedsministeriet bør stå forrest i forhold til beslutningen,” skrev han til flere kolleger, som var klar over, at der manglede lovhjemmel.

Beslutningen var en helt anden, end den forventede hos centrale, men underordnede sagsbehandlere i Miljø- og Fødevareministeriet.

De havde indstillet, at selve avlen af mink skulle i dvale – ikke at avlsmink også skulle udryddes.

Politiet kendte beslutning, før den var truffet

Hos Rigspolitiet, som leder det nationale operative beredskab – NOST – var man tilsyneladende klar over den politiske beslutning om masseaflivning lang tid, inden beslutningen blev truffet i regeringens koordinationsudvalg, som trådte sammen kl. 21.30 den 3. november 2020.

Det fremgik af et notat, som en af torsdagens afhørte, Katja Goodhew, sendte til sine kolleger i Miljø- og Fødevareministeriet klokken 18:39 den 3. november.

Hun kunne referere fra NOST’ens notat, at “på den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt.”

Formelt var det ikke besluttet endnu. Masseaflivningen havde imidlertid længe været i tankerne hos i hvert fald nogle af aktørerne i sagen. Det samme gælder problemet med lovhjemmel.

Allerede 1. oktober stod det i en dagsorden til et møde i regeringens covid-udvalg, hvor Mogens Jensen skulle deltage. På mødet var der lagt op til, at smittede mink og dem i en zone på 7,8 km fra dem skulle aflives.

“Miljø- og Fødevareministeriet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet forbereder en teknisk afklaring…såfremt der siden måtte træffes beslutning om aflivning i geografisk område eller i hele landet,” stod der i dagsordenen.

Indviklet? Ja. Udspørgeren, Jakob Lund Poulsen, som ellers har styr på datoer og dokumenter, havde også fået et navn galt i halsen. Han kaldte konsekvent en Paolo for Pablo og måtte undskylde og rette to gange.

Af Esben Agerlin Olsen

  ANNONCE