Mette Frederiksen skjulte, at hun tidligt kendte problemet mink

Det går ned ad bakke for statsminister Mette Frederiksen (S), når tilslutningen fra vælgerne bliver målt.

Kurven tegner en alpin skibakke, fra en tredjedel af vælgerne under corona til nu under en fjerdedel. Det ligner meget Venstres kurve fra for ti år siden.

Der kan sættes et meget præcist tidspunkt for den første af den serie af fejl, som kulminerede med, at Mette Frederiksen ramte isbjerget og begyndte at tage vand ind med beslutningen og gennemførelsen af aflivning af alle mink uden lovgrundlag, 3. november 2020.

Optakten var flere måneder tidligere, i godt vejr.

En fin sommeraften 19. juni 2020, som Mette Frederiksen selv husker det, skrev hun i en stadig bevaret email. Det var en kommentar til den overvågning og stikprøvekontrol, som myndighederne ville sætte i gang, fordi mink var smittet med corona.

”Ok. Vil dog betvivle om det er nok”, skrev statsministeren den fredag aften klokken 22.34.

Hun var altså allerede dengang i juni 2020 i tvivl om, hvorvidt der blev gjort tilstrækkeligt. Den store gåde er, hvorfor hun ikke holdt fast i sin tvivl, selv om det var sommer, og hver tredje vælger stod bag hende.

På det tidspunkt blev de smittede dyr aflivet, som det er sædvane, for at undgå, at smitte breder sig for eksempel mellem svin eller kvæg. Den praksis blev kort efter forladt for mink. Det var dyrt med erstatning til avlerne på de tre farme, hvor dyrene blev slået ned.

I Minkkommissionen forklarede statsministeren, at godkendelsen og kommentaren om tvivl ikke var udtryk for, at hun var med inde i “maskinrummet” i behandlingen af sagen. Og der var ikke nogen dialog bagefter om sagen.

Hun ville ikke have ansvar for passivitet over for et problem, hun havde fået øje på tidligt. Hun så rigtigt, men var meget længe om at reagere på det.

Derimod skjulte hun sin viden om problemet, da hun for første gang på et pressemøde blev spurgt om mink og corona. Det var 18. september 2020.

Hun smilede overrasket og fik forsamlingen til at le af det sære spørgsmål. Mink og corona.

Hun lod Kåre Mølbak fra SSI svare på, hvorfor de smittede mink på dengang “kun” 19 farme IKKE blev aflivet. Han tog spørgsmålet alvorligt. Det samme gjorde Minkkommissionen, som gav det spørgsmål og svar sit eget afsnit i sin rapport.

Minkkommissionen – en slags haverikommission – skulle ikke tage stilling til den del af forløbet. Den anbefalede imidlertid, at en række topembedsmænd skulle undersøges for deres ansvar for grove fejl.

Mette Frederiksen har valgt, at lade dem fortsætte i jobbet, mens de undersøges. Det gælder ikke mindst hendes højre hånd, Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen.

Departementschefen fik mandag en hilsen fra himlen. Et lille fly med reklamebanner efter sig fløj over over Christiansborg med teksten: “Gå nu hjem, Barbara”.

Ekstra Bladet var forfatteren. Avisen har som andre forgæves søgt at få svar på, hvorfor Barbara Bertelsen ikke er sendt hjem.

Hun og andre topembedsmænd, som Minkkommissionen har kritiseret hårdt, har fået en helt anden behandling end topfolk i Forsvaret, som blev sendt hjem, da de skulle undersøges.

Den positive særbehandling af statsministerens nære allierede giver næring til Inger Støjbergs fortælling om sumpen i København, hvor hun blev dømt, mens statsministeren og hendes folk går fri.

Det gør Støjbergs Danmarksdemokraterne store og skaber rod blandt de borgerlige partier. Det koster imidlertid også stemmer for Socialdemokratiet til Støjberg.

Af Esben Agerlin Olsen