(opdateret 25.sept.)
Antallet af corona-smittede minkfarme er nået op på 27.
Det viste Fødevarestyrelsens kort fredag aften.
Antallet er steget med to siden torsdag aften, da Fødevarestyrelsen senest øgede antallet på sit kort med smittede besætninger.
Søndag bebudede fødevareminister Mogens Jensen (S) mere kontrol på farmene for at forhindre smitte i at komme ind. Fødevarestyrelsen mener, at det mest er mennesker, der bringer smitten ind.
Fra i mandags kunne minkfarmene få uanmeldt besøg af myndighederne. De uanmeldte besøg skal sikre, at de ansatte på minkfarmene overholder reglerne om mundbind, håndsprit og andre værnemidler, oplyste fødevareminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelse. Overtrædelse af reglerne kan blive meldt til politiet, står der.
Få nyhedsbrev fra Nordtinget
Af de to nye smittede farme ligger i en Hjørring kommue, som nu har registreret 23 farme med covid-19. Det er hver tredje farm i kommunen. Frederikshavn fået endnu en smittet farm registreret og har nu fire. Uden for de to kommuner er der hidtil ikke fundet smitte hos mink.
Mink kan godt smitte mennesker, men myndighederne anser risikoen for at være lille.
Myndighederne har forladt sin tidligere strategi med at aflive besætninger med smittede dyr. Muligheden er dog stadig “i værktøjkassen”, oplyste faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, i fredags. Beslutningen ligger hos fødevaremyndighederne, sagde han.
Borgmesteren i Hjørring, Arne Boelt (S), har foreslået, at smittede besætninger igen aflives. Han bakkes op af Enhedslistens sundhedsordfører i Folketinget, Peder Hvelplund.
Der er 1136 minkfarme i Danmark.
Se Fødevarestyrelsens kort her
Pelsavler: Stop hetzen
Af Esben Agerlin Olsen