ANNONCE

Har mødelederen ansvar for et oplyst grundlag for beslutning ?

(Foto fra Folketingets tv)

ANALYSE

Var der ingen, der spurgte om en læsepause? Det spørgsmål har Minkkommissionen stillet igen og igen til vidnerne i sin jagt efter et svar på, hvordan regeringen kunne beslutte noget, den ikke havde lov til at gennemføre.

Det skete 3. november 2020, og altså uden tid til at læse dokumenterne, som kom meget sent.

Mette Frederiksen (S) ved samråd. Foto fra Folketingets tv.

At spørgsmålet hele tiden dukker op viser, hvad kommissionen lægger vægt på, og i hvilken retning konklusionen kan gå.

Derfor er der grund til at hæfte sig ved spørgsmålet.

Baggrunden er, at dokumenterne ankom kun seks minutter inden mødet eller inde i mødet ved det afgørende, da det blev besluttet at aflive alle mink af hensyn til folkesundheden og coronavirus i mink.

Ingen fik tilsyneladende læst dokumenterne og dermed heller ikke læst bilag om, at der ikke var lovhjemmel til at nedlægge minkerhvervet eller lægge det i dvale med bevaring af avlsdyr.

Spørgsmålet om læsepause kom op igen, da statsminister Mette Frederiksen (S) blev afhørt torsdag.

Hun svarede, at det var afgørende at handle hurtigt.

Spørgsmålet irriterede hende tilsyneladende, og det kan der være en god grund til, når hun gerne vil fremtræde som ansvarlig – med undtagelse af ansvaret for fejlen med den manglende lov.

For ét er, at spørgsmålet om lovhjemmel til aflivning ikke blev bragt op på mødet. Noget andet er statsministeren som mødeleder ikke sikrede sig, at deltagerne havde bare en lille chance for at sætte sig ind i forudsætningerne for beslutningen trods tidspres.

Det svarer nogenlunde til, at kirurgen begynder at amputere uden at have læst hele journalen om, hvad patienten fejler i hvilket ben.

Det er grov uagtsomhed.

Kommissionen har fært

Kommissionen har færten af, at beslutningen blev truffet på et – skal vi sige – noget mindre end fuldt oplyst grundlag.

Hvem har så ansvaret for det ?

Mødelederen er en oplagt kandidat. Det er statsministeren. Med sit gentagne spørgsmål tester kommissionen, om mødelederen levede op til sit ansvar.

Mette Frederiksen på den socialdemokratiske kongres i september 2021.

Statsministeren og hendes allierede gør alt for at undgå konklusionen om, at hun var en inkompetent mødeleder. For hvis man ikke kan lede et møde, kan man så lede et helt land?

Andre kandidater til at være ansvarlige er de personer, som kendte til den manglende hjemmel uden at sige det højt eller forstå, hvad der var ved at ske.

Netop den beslutning, der blev truffet, er ikke omtalt i de dokumenter, der ikke blev læst, understregede Mette Frederiksen. Dermed kunne det ikke gøre så meget, at de ikke blev læst.

En anden udlægning er, at beslutningen om masseaflivning var endnu mere vidtgående end de to beskrevne modeller. For aflivning af alle mink er det samme som at nedlægge erhvervet, mente afdelingschef Tejs Binderup fra det daværende Miljø- og Fødevareministeriet i sin vidneforklaring.

Aflivning af alle mink er også mere vidtgående end aflivning af de fleste mink med bevaring af avlsdyr.

Hvorfor nævnte ingen den manglende lovhjemmel ?

Mogens Jensen (S).

Frygten for at blive kaldt uansvarlig kan være et motiv til at tie stille, viser en sms, som er fremlagt i kommissionen – sendt fra den særlige rådgiver til daværende fødevareminister Mogens Jensen (S). Han måtte betale med ministerjobbet for sin rolle i sagen.

Modsat statsministerens sms’er har det været muligt at genskabe Mogens Jensens sms’er. Omvendt var det ikke muligt at genskabe store dele af hans hukommelse på de afgørende punkter, viste afhøringen af ham. Det kan være hans vej til at blive genskabt som minister.

Af Esben Agerlin Olsen