Af Esben Agerlin Olsen.
Regeringen har besluttet, at det igen er tilladt at holde og avle mink i Danmark fra 1. januar 2023. Martin Korsbæk fra Øslev ved Fjerritslev er den, der er længst fremme med at fylde sine stalde igen, dog kun halvt i første omgang, med 600 mink.
I Finland vil han købe avlstæver, helst af dansk afstamning “så vi kan få de samme gode gener tilbage.”
Næste efterår er der skind af deres hvalpe, som også skal bruges som avlsdyr til en ny produktion af minkskind i Danmark.
Et avlsdyr koster mere end et skind, og 14 andre minkavlere har heller ikke opgivet at komme i gang igen. De kan nu forholde sig til de nye regler.
Regeringen foreslår, at hver minkavler, som har søgt dvaleordning, kan få 150.000 kroner til at komme i gang igen. De kan få kompensation for den tid, de ikke måtte producere. De kan også senere næste år søge fuld erstatning for nedlukningen, hvis de mener, at kravene er for skrappe.
For at gøre det endnu mere indviklet, så kan mink blive forbudt af EU, hvis dyret kommer på listen over arter, der ikke hører hjemme i Danmark og EU, en såkaldt invasiv art. Så bliver minkavl forbudt i hele EU.
Beslutningen træffes dog tidligst i 2024, oplyser landbrugs- og fødevareministeriet.
En procent er interesseret
De højst 15 interesserede avlere er cirka en procent af antallet af avlere, da erhvervet blev midlertidigt lukket i november 2020.
Martin Korsbæk fortalte om sine planer fredag foran landbrugs- og fødevareministeriet, hvor minister Rasmus Prehn (S) havde præsenteret reglerne for minkavl.
“Jeg har en farm, der har stået klar i to år nu,” fortalte Martin Korsbæk.
Der bliver en del at se til. For eksempel er der ikke længere nogen, der sælger minkfoder eller står klar til at pelse dyrene.
“Jo, jo, men viden er der jo stadigvæk. Så det kan stadig lade sig gøre. Vi skal nok selv til at stå for det eller også skal vi gå sammen os 15 og lave noget samarbejde,” sagde han.
Det bliver stramme krav i første omgang. Hver uge skal dyrlæger fra fødevaremyndighederne tage prøver fra 60 mink pr. farm. På mødet i ministeriet talte fødevarestyrelsen om, at det kunne blive nødvendigt at bedøve dyrene for at tage corona-test fra svælget.
Personale skal testes og bruge maske for at undgå smittespredning. For Martin Korsbæk er det overskueligt. Han er den eneste på farmen.
EL rasende
En tredje nordjysk spiller i mink-sagen, gruppeformand Peder Hvelplund fra regeringens støtteparti Enhedslisten, var rasende over regeringens beslutning om at genåbne for minkavl.
“Jeg er dybt uansvarligt at åbne op for minkproduktionen igen. Er der ingen læring overhovedet. Ingen garanti for, at minkerhvervet ikke kommer til at udgøre en sundhedsrisiko igen,” skrev han på Twitter.
Han var dog ikke med i ministeriet, hvor tilhængerne af minkavl var flest, nogle med minkpels. Formand for gruppen Danske Mink, Louise Simonsen, havde pels over armen.
Hun ærgrede sig over, at Danmark ikke bruger de mildere regler, som finske minkavlere er underlagt. De skal ikke teste hver uge, hvis de indsender selvdøde dyr hver anden uge.
I Finland blev ingen mink smittet.
Martin Korsbæk synes, at restriktionerne i Danmark er voldsomme.
“Det er et nødvendigt onde,” siger han. Masken er ikke det værste. Det værste er de 60 test af dyrene, som fødevarestyrelsen skal lave hver uge.
“Det er noget overkill,” sagde han.
Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere og salgsorganisationen Kopenhagen Fur, var helt enig.
“Jeg synes, at det lyder voldsomt. Men det er et EU-krav, som alle lande skal efterleve, når de starter op,” sagde Tage Pedersen.
Landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) sagde, at en ny start ikke må sætte folkesundheden over styr.
“Derfor er der strikse regler til at starte med. Til gengæld har vi så aftalt et genbesøg i april, hvor vi ser på, hvordan de første tre måneder er gået,” sagde han.
Hvis de første tre måneder går godt, “så kan vi måske lempe yderligere og få et system, som er mere håndterbart for minkavlerne”, sagde ministeren.
EU har ifølge ministeren forhindret, at Danmark genoptager minkavl efter de finske regler.
Kritikere har sagt, at mink – som i forvejen lever i bur – bliver stressede af at blive holdt fast for at få stukket noget ned i halsen, så hvad med dyrevelfærden ?
Hertil sagde ministeren:
“Jeg tænker da, at alle kan sætte sig ind i, at det ikke er det sjoveste, men vi er nødt til det af hensyn til folkesundheden at have styr på de her ting. Derfor gør vi det.”
På den anden side mener han ikke, at der er argumenter for fortsat at forbyde minkavl, når Statens Serum Institut har meddelt, at risikoen er begrænset – og at der findes restriktioner, som kan gennemføres, så minkavl er forsvarligt.
“Jeg har prøvet at gøre det så fleksibelt som muligt inden for de rammer, der er stillet til rådighed af myndighederne,” sagde Rasmus Prehn.
De allerfleste af de tidligere godt 1200 minkavlere har opgivet minkavl. Det kommer til at koster over 20 milliarder kroner i erstatning, nedrivning og administration og andet over flere år.
Fotos Nordtinget
