At der er en høj grad af demokrati og ytringsfrihed i Danmark betyder ikke nødvendigvis, at vælgerne stemmer på et parti, der passer med deres holdning. De kan godt stemme på et parti, der på et afgørende punkt mener noget helt andet, end de selv gør.
For eksempel mente en meget stor del af førstegangsvælgerne hos Nye Borgerlige ved valget i 2019, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser. Hele 88 procent af partiets førstegangsvælgere var enig i dette synspunkt. Det har aldrig været et forslag fra partiet, oplyser presseafdelingen. Partiet går generelt og markant ind for lavere afgifter.
End ikke førstevælgerne hos Enhedslisten satte flyskat så højt som førstegangsvælgerne i hos Nye Borgerlige.
Det viser en ny valganalyse, som samfundsforsker Johannes Andersen har udgivet i dag på Aalborg Universitetsforlag.
Analysen bygger på svar fra 6.700 vælgere og en opfølgende undersøgelse blandt 2.500 vælgere.
De helt unges valg er ikke det eneste overraskelse. Nogle vil også spærre øjnene op, når de ser på de erfarne vælgere, der skiftede fra rød til blå blok. Blandt de røde vælgere, der gik til Liberal Alliance, fandt tre fjerdedele, at det var vigtigt at modvirke ulighed. Det er imidlertid ikke lige det, der står øverst for Liberal Alliance.
Tværtimod sagde Anders Samuelsen, som var leder af partiet før valget i 2019, at ulighed er godt, når det er fordi velstanden stiger.
Forklaringen på vælgernes holdning kan være, at dem, der skifter side, stadig har deres gamle røde holdninger mod ulighed, men er blevet utilfredse med at betale for meget i skat, mener Johannes Andersen.
Svært at være parti
Vælgernes måde at vælge på gør det svært at være parti.
“Ja, meget svært”, siger Johannes Andersen.
“Man skal både kunne holde på de gamle vælgere, de trofaste vælgere, som er tændt af en hellig ild og skal høre de rigtige ord på det rigtige tidspunkt – og så dem, der skal flyttes internt i den givne blok. Partiet skal virkelig være skarpt. Samtidig skal det kunne pejle sig ind på, hvad der skal til for at lokke nogen hen over blokkene. De skal både tale til de mest bevidste – og det kan nogle gange godt gøres kompliceret – og så skal de tale til de mest intuitivt forstående.”
Det socialdemokratiske skifte mod en hård udlændingepolitik skulle lokke vælgere over fra blå blok. Den stemmer imidlertid ikke med holdningen hos de trofaste socialdemokratiske vælgere eller de unge socialdemokratiske vælgere.
Det giver Socialdemokratiet udfordringer at tackle.
“Det giver dem selvfølgelige nogle problemer hen ad vejen, når de skal jonglere blandt de folk, der har støttet dem. De risikerer, at nogle militante ryger til SF eller radikale”, siger Johannes Andersen.
Han påpeger, at Socialdemokratiet ikke fik noget prangende valgresultat. Det gik faktisk en anelse tilbage, mens rød blok samlet vandt, så Socialdemokratiet kunne danne regering.
Jordskred normalt
I 1973 blev det kaldt et jordskredsvalg, da cirka 40 procent af vælgerne skiftede parti.
I 2019 skiftede hele 38 procent af vælgerne i forhold til 2015, uden at det blev kaldt et jordskred.
Når det gælderne emnerne i 2019, var det modstand mod ulighed og noget bekymring for klimaet, der fik vælgere til at skifte inden for rød blok. Indvandring spillede en stor rolle for stabile blå vælgere og for de få vælgere der gik fra rød blok til blå.
For vælgere, der gik den anden vej – fra blå til rød – var velfærd og klima det vigtige. Og for førstegangsvælgerne var klimaet også det vigtige – ikke mindst for dem, der altså stemte på Nye Borgerlige, måske uden at have læst deres klimapolitik.
Mange førstegangsvælgere beslutter sig først i løbet valgkampen. Det gælder hele 70 procent af førstegangsvælgerne. Ofte sættes krydset efter valgtests på nyhedsplatforme.
Valgtestene, som ikke er lige gennemarbejdede allesammen, kan dermed komme til spille en meget stor rolle. For hele 7 procent af vælgerne er førstegangsvælgere. Og få stemmer kan tippe resultatet.
Forfatterens frisør
Det er ikke kun analyser og tabeller. Der er portrætter af forskellige vælgertyper, rigtige mennesker, i bogen. Forfatterens frisør Benedikte kommer til orde, hvilket ikke er tilfældet i alle valganalyser.
“Når jeg nu er samfundsforsker, vil hun gerne lige fortælle mig et og andet om de der politikere, og det de går og laver. For det er hun mildt sagt ikke tilfreds med,” afslører Johannes Andersen.
Johannes Andersen har imidlertid ikke talt med nogen indvandrer, selv om bogen handler en del om indvandrerspørgsmål. Det er en fejl, at han har glemt at få en indvandrer med, tilstår Johannes Andersen – uden et sekund at forsøge at snakke udenom.
“En udeladelsessynd”, siger han.
Hele analysen kan læses på hjemmesiden for Aalborg Universitetsforlag fra i dag torsdag.
Af Esben Agerlin Olsen
