Heunickes dagbog: Jeg tror, at Mogens J. kan ryge på det her

(Foto fra Folketingets tv)

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var ikke kun bekymret for folkesundhed og minksmitte i 2020, viste tirsdagens afhøring af ham i Minkkommissionen.

Mogens Heunicke (S). Foto fra Folketingets tv.

Her kom en indtastet dagbog frem fra ministeren, som tidligere har overrasket med håndskrevne notater fra møder.

Han var også nervøs for en ministerkollega, men lettet over, at hans eget ministerium gik fri i sagen om manglende lovgrundlag.

I sin dagbog skrev han tidligt om morgen, klokken halv syv 11. november 2020

“Jeg tror, at Mogens J (Jensen, red.) kan ryge på det her. Han havde ikke sin lov på plads. Jeg opdager det søndag, da jeg ser i medierne, at han ringer rundt for at få en hastebehandling. Så skriver jeg til MLS (mininistersekretær red.) og spørger til det. Er åbenbart hans lovgivning. Hvornår de opdagede det, ved jeg ikke Ifølge Dorthe (afdelingenschef i Sundhedsministeriet. red) blev det fastlagt, at en ny lov skulle igennem i torsdags, hvor hun blev ringet op af JM (Justitsministeriet. red). De var så enige om, at det var FVM (Fødevareministeriet), og derfor sagde hun ikke noget til mig. Men vi sagde ikke noget på torsdagspressemødet. Heller ikke lørdagen, hvor Mogens var med. “

Mogens Jensen måtte gå af som Fødevareminister kort tid senere, 18. november 2020.

Støt Nordtinget med abonnement 19 kr/måned

Et hovedpunkt i minksagen er, at bilag til det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november 2020 talte om hjemmelsproblemer ved at lukke branchen eller sætte den i dvale ved at bevare avlsdyr.

Problemet er, at ingen af mødedeltagerne kan huske at have læst de bilag, hvor der advares om problemet med lovhjemmel.

Magnus Heunicke skriver i sin dagbog 11. november, at han er glad for, at det ikke er hans ministerium, som er i skudlinjen.

“I går fandt vi, at der stod i K-sagen (Regeringens koordinationsudvalg. red) i et bilag, jeg ikke nåede at læse tirsdag sent aften i sidste uge da K-mødet begyndte og da nye versioner af sagen kom ind undervejs, at lovgrundlaget skulle undersøges mellem JM og FVM. Gudskelov ikke af SUM (Sundhedsministeriet. red)”

Af Esben Agerlin Olsen

Læs også: Det blev Mogens Jensens bajer, der væltede

Læs også: Hvelplund: Mogens Jensen tog ikke minktrussel alvorligt