ANNONCE

Staten overfodrede mink-skandale med kluntet sprog

(Foto Kopenhagen Fur)

ANALYSE

Minkssagen har afsløret, at sproget i staten kan forværre en krise, der er slem nok i forvejen.

Mink. Foto Kopenhagen Fur.

I sommer udsendte Statens Serum Institut (SSI) en ufrivilligt morsom risikovurdering om fremtidig minkavl.

Det er Statens Serum Instituts generelle vurdering, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse.

Vi lader den stå et øjeblik:

“..mennesker af ukendt størrelse.”

Mennesker, som man kender størrelsen på, er der altså ingen risiko for, står der, hvis man tager det bogstaveligt.

Google translate oversætter det til “a health risk to people of unknown size.”

Sætningen var måske ikke godkendt i en danskprøve for dem, der vil være danske statsborgere. Men de fleste forstod, at den kluntede formulering nok handlede om risiko af ukendt størrelse.

Støt Nordtinget med et abonnement 19 kr/måned

I den mindre muntre ende findes samme instituts afgørende risikovurdering fra 3. november 2020.

Det dokument blev brugt af regeringen som begrundelse for masseaflivningen af alle mink, hvilket kommer til at koste henved 19 milliarder kroner eller meget mere end at have danske soldater i Afghanistan i 20 år.

Flere vidner har fortalt Minkkommissionen, at masseaflivning var den eneste mulige følge af konklusionen i risikovurderingen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) gentog den udlægning tirsdag, da han blev afhørt for anden gang.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Arkivfoto Nordtinget.

I den helt korte konklusion af risikovurderingen står der:

“En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”

Læs også "Jeg tror Mogens J. kan ryge på det her"

Kåre Mølbak, som var daværende faglig direktør på Statens Serum Institut, har sagt, at konklusionen ikke kan bruges som begrundelse for også at aflive avlsdyrene. For instituttet var udtrykkeligt ikke bedt om at komme med forslag til løsning.

SSI støttede hans udlægning skriftligt med et høringssvar i november 2020 til loven om aflivning:

Det skal i den forbindelse understreges, at SSI med sin Risikovurdering af human sundhed ved fortsat minkavl af 3. november 2020 alene har foretaget en risikovurdering ift. human sundhed, hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt. SSI har således ikke givet forslag til mulige løsninger.

I øvrigt står der lidt længere oppe i risikovurderingen, inden den korte konklusion, at det vil være en dårlig idé at producere nye mink i 2021, hvis der stadig er en epidemi i gang.

Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne population vil være modtagelige for smitte.”

Her kan det let opfattes – eller kun opfattes – som underforstået, at avlsdyrere bliver bevaret. Men de skal altså ikke bruges i foråret 2021 til at producere nye dyr, som kan pelses i efteråret 2021. Mink, som skal pelses, lever fra foråret til efteråret.

Selve spørgsmålet til SSI fra Miljø- og Fødevareministeriet om en ny risikovurdering handler om, “hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt.”

Det normale er – eller var – at bevare avlsdyr, efter at årets produktion er aflivet og pelset i efteråret.

Minkavl eller minkhold

I den korte og politisk anvendte konklusion skriver SSI om “minkavl”. Mener de dermed bogstaveligt at “avle” mink for med hanner og hunner at producere flere mink. Eller mener overhovedet at have mink – at holde mink.

I loven, som forbyder mink midlertidigt, bruges ordet “hold” af mink. Det tyder på, at nogen har været opmærksom på, at der er forskel på at holde mink og at avle på dem.

Under alle omstændigheder er det meget upraktisk, at en så afgørende konklusion kan forstås på flere måde. Ikke mindst, når dem der skal læse dem har vist sig have nærmest ingen tid til at læse dokumenterne.

Politisk kan det være en fordel, at en konklusion kan forstås på flere måder, så der er et vist spillerum. Den faglige begrundelse kan anvendes til det, der ønskes politisk.

Magnus Heunicke sagde i Minkkommissionen tirsdag, at han ikke havde været i tvivl om, hvad Kåre Mølbak mente, da de talte sammen i telefon om eftermiddagen 3. november inden det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg samme aften.

Heunicke ville være sikker på, at han forstod risikovurderingen rigtigt, forklarede han i Minkkommissionen.

Heunickes konklusion var, at risikovurderingen var så godt som en anbefaling af at slå alle mink ned. Det var den logiske konsekvens, mener han og flere andre vidner, som havde andel i beslutningen om aflivning.

Det bestrides som nævnt af både Mølbaks udtalelser og SSI’s bemærkninger til lovforslaget, der til sidst tillod det, der allerede var sket.

Heunickes egne noter fra samtalen kan også rejse tvivl om, hvad Mølbak sagde.

“Kan ikke begrunde nye hvalpe midt i en epidemi”, skrev Heunicke fra sin samtale med Mølbak.

Hvorfor understreger Mølbak, at det er nye mink (hvalpe), som ikke skal produceres, hvis han mener, at alle mink skal slås ned ? Det virker ulogisk.

Hovsa! Hvilke syv kommuner?

Statens Serum Institut er langt fra ene om at have svært ved kommunikation.

Da syv kommuner i Nordjylland skulle delvist lukkes ned i november 2020, kom der er lang pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet. Den undlod imidlertid at fortælle, hvilke syv kommuner, det handlede om. Eller troede holdet af informationsfolk i ministeriet, at der kun var syv kommuner i Nordjylland ?

“Skal” er bare en opfordring

Et af de værste eksempler på sproglig forvikling var, da Fødevarestyrelsen skrev til minkavlerne, at de skulle aflive deres dyr, uden at det fremgik, at det kun var en opfordring, når det gjaldt dyr uden for smittezoner.

Ordet “skal” blev brugt 31 gange. Det blev opfattet som “skal”. Minkavlerne gik i gang. De stoppede ikke, fordi styrelsen nogle dage senere sendte et nyt brev, hvor den understregede, hvor der var tale om en opfordring.

Politiets actioncard – talepinde til samtaler med minkavlerne – er et andet eksempel på, hvor galt det kan gå med dårligt sprog.

Der stod i actioncardet, at myndighederne ville komme og aflive dyrene, hvis minkavlerne ikke selv ville samarbejde. Det skulle angiveligt ikke forstås sådan, men det var det, der stod, indtil det blev ændret.

Netop actioncardet går Minkkommission i gang med behandle nu. Onsdag 5. januar 2022 afhøres departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth.

Af Esben Agerlin Olsen